← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: redhat: hjemmelavet up2date?

 

Man har ikke lov til at hente frontend/getup.sh :o(

//Jesper

"Henrik Størner" wrote:

> In <3BD66029.45374242@xxxxxx> Mogens Kjaer <mk@xxxxxx> writes:
>
> >Er der nogen, der kender noget smart til dette?
>
> Jeg blev træt af up2date for længe siden, og endte med at lave noget
> tilsvarende selv som en kombination af en web-server, et
> redhat-updates mirror, et CGI-script på web-serveren og et lokalt
> script på den/de maskiner som skal opdateres.
>
> Basalt set så fungerer det således, at man kører et script på den
> maskine, som skal opdateres; det afgør hvilken Red Hat version og
> platform det kører på, og sender det i en forespørgsel til et et
> CGI-script på web-serveren. Webserveren returnerer så en liste over
> alle de opdateringer der er tilgængelige - pakkenavn, versions-nummer,
> URL til at downloade rpm-filen - filtreret således at man f.eks. får
> den i686-optimerede glibc-version i stedet for den basale i386-udgave
> hvor det er relevant.
>
> Scriptet på den maskine der skal opdateres sammenligner så listen
> over opdateringer med de pakker som er installeret, og downloader
> de pakker som ikke er up-to-date.
>
> Det løser ikke problemet med at pakkerne skal downloades flere
> gange, men da jeg kan gøre det fra en lokal server i stedet for
> at hente det hele fra Internet, er det ligegyldigt.
>
> Scriptet kan ikke håndtere at afhængigheder mellem pakker ændres;
> f.eks. blev glibc-pakken på et tidspunkt splittet op i en glibc-common
> og en glibc pakke - det kan scriptet ikke hitte ud af. Men den slags
> sker ret sjældent, så jeg har ikke gidet lave det om.
>
> En anden fordel ved denne metode er, hvis man har nogle hjemme-lavede
> pakker som skal distribueres til en stribe maskiner. Så er det ret
> nemt at ændre CGI-scriptet til at inkludere disse i listen af
> "opdateringer" og dermed få dem gjort tilgængelige for andre.
>
> Jeg har smidt de forskellige "stumper" ud på
> http://www.sslug.dk/rpm/update/; "backend/" tingene bruges på
> web-serveren, mens "frontend/getupd.sh" er det script man kører
> for at opdatere en maskine. Hvis man vil prøve det af, så
> kører backend-delen på SSLUG's server.
>
> NB: Update-scriptet installerer ikke pakkerne, men downloader
> dem blot til et katalog under /tmp/ - så kan man selv installere
> dem med "rpm -Fvh ..."
> --
> Henrik Storner <henrik@xxxxxxx>



Follow ups

References