← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Linux software RAID5 er nemt

 

Når det lykkes for en at få Linux software RAID5 til 
at virke og ovenikøbet som / på en server, j
a så er der grund til at blære sig lidt. 
Det gør jeg hermed. 

Jeg fik smidt flere gamle 1G SCSI harddiske efter 
mig så dem smed jeg i en gammel 486 PS/2 maskine 
med en SCSI kontroller og installerede Linux. 
Partitioneringen er følgende: 
/dev/sde1  swap    
/dev/sde2  /boot 
/dev/sde3  /

Installationen blev foretaget på en disk som ikke 
indgik i Raid arrayet. Dermed kan den også bruges 
som en backup disk hvis det hele går i baglås. 

Der er glimrende RAID howtos som forklarer de 
nødvendige skridt til at konfigurere systemet. 

Man må blot acceptere at LILO ikke kan boote 
på en RAID5 disk, så boot partitionen skal være 
på en almindelig disk. 
Når konfigurationsarbejdet var overstået, havde 
jeg fået en knap 2G RAID5 disk ud af 3 1G diske 
og et helt nyt RAID device: 
/dev/md0
Egentlig var det meningen at lave et array af 
5 diske og derved få ca 4G RAID5 disk, men 
diskene sluger 25W effekt hver, så 
strømforsyningen strejkede. 

Det var forholdsvis nemt, at kopiere alle systemfilerne 
fra den gamle rod til den nye raid disk. Det blev 
gjort ved at montere RAID disken under /raid. 

Dermed ser fstab således ud på den gamle rod : 
/dev/sde1  swap    
/dev/sde2  /
/dev/sde3  /boot
/dev/md0  /raid

Og på de nye RAID disk ser den således ud: 
/dev/sde1  swap
/dev/sde2 /nonraid
/dev/sde3 /boot 
/dev/md0  /

Det var lidt tricky at konfigurere LILO så den 
kan boote arrayet, og samtidig kan boote den gamle 
konfiguration hvis noget skulle have været forkert. 
Det blev gjort ved at bibeholde den gamle rod /dev/sde2 
og sætte en særlig append til LinuxRAID for at den 
skulle boote på RAID disken. 

I filen lilo.conf har jeg bla:
boot=/dev/sde
root=/dev/sde2
default=LinuxRAID
image=/vmlinuz
        label=Linux
        read-only
image=/vmlinuz
        label=LinuxRAID
        read-only
        append="root=/dev/md0"

Dermed ligger bootsektoren på /dev/sde og 
man kan vælge om maskinen skal boote på 
den oprindelige disk, eller på raid disken. 
 
Jeg synes selv det virker ganske glimrende. 

Det negative er performance. 
Uden RAID kan disse SCSI diske læse og skrive ca 1MB/sek 
ifølge hdparm. Jeg havde forventet en ca fordobling 
af dette tal, men blev lidt skuffet. 

RAID diske kan benchmarkes med et program ved navn 
bonnie. 

-------Sequential Output-------- ---Sequential Input-- --Random--
-Per Char- --Block--- -Rewrite-- -Per Char- --Block--- --Seeks---
K/sec %CPU K/sec %CPU K/sec %CPU K/sec %CPU K/sec %CPU  /sec %CPU
317 94.1  1166 31.9   624 18.9   306 94.8  1536 19.4  50.0  7.2 

Benchmarket viser, at performance ligger i bedste fald mellem 
1,2 og 1,5 MB/sek og en CPU belastning på hhv. 
30% og 20% for RAID disken. Desuden ses en stor cpu belastning. 
Denne processor yder ca 50 bogo MIPS hvorimod en 
1000 MHz Athlon yder ca 2000 bogoMIPS. 

Hvis man antager at man kan skalere direkte fra denne maskine til 
en 1000 MHz maskine vil det give en faktor 40. 
Dette svarer til 48 MB/sek og 60 MB/sek ved samme belastning som 
cpu belastning som før. 

Imidlertid er denne skalering behæftet med stor usikkerhed idet 
SCSI controlleren og diskene sandsynligvis er flaskehalse i 
systemet, samt, at der ikke er taget stilling til hvordan disse 
med rimelighed kan skaleres. 

Hvis man antager at kunne belaste en 1000 MHz processor fuldt 
ud, vil det svare til en overførselshastighed på mellem 150 MB/sek
og 300 MB/sek. 

Jeg er helt klar over at disse antagelser og beregninger 
er meget luftige men de blev medtaget her, fordi de peger 
på nogle rimelige resultater. 

En konkret afprøvning må vise om det så også holder stik. 
Jeg vil gerne afprøve dette men jeg har ingen hardware til 
at gøre det med. 
Er der nogen der vil sponsorere en SCSI controller og 
3 diske? 

-- 
med venlig hilsen, Anna Jonna Armannsdottir       
                     ...ooO0Ooo...
It is one thing to protect the rights of copyright 
owners, but it is something else to make freedom 
illegal while doing so. There must be a better way.
Russell Pavlicek "The Open Source"
http://www.infoworld.com/articles/op/xml/01/10/15/011015opsource.xml

Attachment: pgptwKQDHSTrV.pgp
Description: PGP signature


Follow ups