← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

XFree86 på bærbar med ekstern monitor.

 

Hej.

Jeg har installeret Mandrake 8.1 på en ældre bærbar Toshiba med
TFT-skærm. Derudover har jeg en stationær monitor.

Dette har givet mig lidt udfordringer mht. XFree86.

Til tider vil jeg gerne benytte min "rigtige" monitor, i stedet for
den ringe skærm der er indbygget på den bærbare.
Den indbyggede skærm kan ikke klare en opløsning på mere end 800x600,
men på den stationære går det fint med 1024x768.

Problemet er nu, at når jeg indstiller Xfree86 (vha. DrakConf), til at
benytte den stationære skærm, og derefter starter op for at bruge den
indbyggede skærm, så får jeg en sort skærm frem. Ved derefter at
trykke på ctrl+alt+'-' kan jeg få et billede frem, men det er "for
stort", dvs. det fylder 1024x768 pixels, men skærmen kan jo kun vise
800x600, så resultatet er at jeg kan "scrolle" rundt på desktoppen ved
at køre musen ud i siderne.

Den eneste måde jeg har kunnet få det til at fungere, er at gå ind i
DrakConf og rette indstillingerne, hver gang jeg skifter skærm. Det er
dog en lidt fjollet omvej.

Er der ikke en væsentlig lettere metode?
-- 
Mvh,
Ole Tranberg


Follow ups