sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #47124
Timeout ved hurtig br�ing
Hejsa,
jeg har for nylig erfaret, at Linux går i spåner (fryser totalt) når
jeg forsøger at brænde med mere end 4x. Problemet blev erkendt da jeg
fandt nogle 10x CDRW skiver, men jeg har afprøvet, at det også gør sig
gældende med CDR skiver - som jeg ellers tidligere har brændt uden
problemer.
Der kommer ingen beskeder i loggen, da Linux fryser inden, så jeg kan
ikke gengive den præcise fejl; men i konsollen kan jeg se besked om
DMA timeout, SCSI timeout og forskelligt andet brok om at kommandoerne
ikke lykkes. Det går ret hurtigt over i en oops, og interrupt
handleren slås fra (deraf frysningen).
Ved brænding med 4x er der ingen problemer overhovedet.
Hvad kan en sådan opførsel skyldes? Jeg mistænker alt fra en opstået
defekt i brænderen, over hardware-konflikt, til en fejl i Linux. Som
regel bruger jeg kun brænderen til 4x CDRW backup, så det er længe
siden, jeg har brugt større hastigheder og jeg er derfor usikker på,
hvornår problemet er opstået. Måske har jeg slet ikke brændt med andet
end 4x siden jeg udskiftede Mandrake 8.0 med 8.1.
Jeg har forsøgt at slå DMA fra, bruge anden kerne (2.4.8 og 2.4.17;
begge fra Mandrake - hhv. 8.1 og Cooker), flytte rundt på drevets
placering på bussen, opdatere firmware og generelt stå på hovedet. Nu
er jeg ved at løbe tør for idéer.
Drevet hedder Liteon 12101B og bruges gennem ide-scsi.
Anders.
Follow ups