sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #49804
2.4.18, LVM + XFS: Resize får processer til at hænge
Hej,
Jeg har besluttet mig for at lære lidt mere omkring LVM og XFS med
henblik på (måske) at indføre det på en udviklingsserver på arbejde. Så
jeg downloadede en 2.4.18 kerne, XFS 1.0.2 i den rigtige patch-version
og endelig den korrekte LVM patch. Konfigurerede, oversatte,
installerede, rebootede, voila!
Alt var såre smukt, og jeg begyndte at eksperimentere. Og her kommer mit
problem: Jeg ville prøve at forøge størrelsen på et Logical Volume, samt
det XFS filsystem jeg havde lagt der. Derfor kørte jeg så først
"lvextend", dernæst "xfs_growfs".
Operationerne var vellykkede, men alle patienterne døde: Resize
operationerne fungerede, men bagefter hang alle processer når de skulle
tilgå det pågældende XFS filsystem.
Pudsigt nok begyndte jeg at eksperimentere samme aften som oss.sgi.com
gik ned (hvilket den stadig er)... Argh! Derfor denne mail.
Det eneste, jeg kunne gøre for at "låse op" var at reboote.
Nogle forslag til hvad der går galt? Er der en begrænsning i XFS mht.
LVM? Eller omvendt? Eller et problem i 2.4.18? Eller i mig? Etc...
Jeg har kigget på web'en og så vidt jeg kan regne ud så burde det virke,
men eftersom SGI's XFS site jo er nede, så...
/Martin.
--
For every complex problem, there's an answer that's
simple, elegant, and wrong! (Unknown)