← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Partitioneringsfejl?

 

Hej sslug.teknik,

I går installerede jeg Linux (Red Hat) for første gang, helt alene så
jeg er lidt stolt :) Jeg plejer at bruge Windows, men da jeg ofte har
problemer med det (læs: altid), synes jeg at jeg ville prøve noget
nyt. Derfor har jeg rodet lidt med et dual boot system med Red Hat 7.3
og Windows XP. Men jeg er løbet ind i et problem og jeg burde måske
poste spørgsmålet i novice gruppen, men jeg har på fornemmelsen af at
mit spørgsmål passer lidt bedre ind i teknik gruppen - hvis har taget
fejl, så undskylder jeg (jeg er også ny på news området)!

Som udgangspunkt havde jeg een partition på min harddisk til WinXP.
Jeg brugte partitioneringsprogrammet PowerQuest Partition Magic 7.0
til at partitionere med. Jeg gjorde min WinXP c: partition mindre,
oprettede tre partitioner (en boot på 47mb, en swap på 1027mb og en
root på 9068mb) - jeg lod ikke Partition Magic formattere
partitionerne, så de blev bare efterladt som "unformatted". Derefter
startede jeg installationen af Linux. Under installationen brugte jeg
manuelt Disk Druid til at formattere de forskellige partitioner med.

Nu kører alt fint. Både Linux og Windows booter uden problemer. Men
når jeg åbner Partition Magic får jeg flg. fejlmeddelelse:

"PowerQuest PartitionMagic has detected an error 116 on the partition
starting at sector 33350940 on disk 1.

The starting LBA value is 33350940 and the CHS value is 16450559.
The LBA and CHS values must be equal.
PowerQuest PartitionMagic has verified that the LBA value is correct
and can fix the CHS value.

Would you like PowerQuest PartitionMagic to fix this error?

Yes or No"

Da jeg har prøvet at partitionere om og installere Linux om et par
gange nu, har jeg også prøvet at svare ja til ovenstående, herefter
booter både Linux og Windows XP stadig uden problemer, og
fejlmeddelelsen dukker ikke længere op når jeg starter PartitionMagic.
Men jeg er i tvivl om at der bliver ændret på noget vigtigt, som jeg
ikke umiddelbart kan se, hvis jeg svarer ja. Eller om det derimod er
en god idé at få rettet problemet.

Er der nogen af jer der kan genkende dette og evt. anbefale mig hvad
jeg skal gøre?

Venlig hilsen
Martin Nielsen

Og god weekend! :)




Follow ups