← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

At skrumpe en windows partition før Linux installation

 

Hej.

På en måde er det helt vildt OT at snakke om skrumpning af
Windowspartitioner, men da det ofte er forudsætningen for en Linux
installation vil jeg spørge alligevel.

Jeg har ikke skrumpet ret mange Windows partitioner i min tid. Een da
jeg selv kørte to OS'er i en overgangsperiode, og et par stykker ved
install parties.

Pga. manglende erfaring med det er jeg heller ikke så vildt med at gøre
det, og jeg har aldrig prøvet det med Windows XP eller Windows 2000.

Nu bliver jeg nødt til at kaste mig ud i det, da et par af vores
studerende slet ikke fatter hvad partitionering er, men er blevet bedt
af deres kurser om at køre Linux. Og det må jeg jo så bakke op om efter
bedste evne...

Jeg har prøvet med Partition Magic engang, dengang det var FAT og
Windows 95. Men den Partition Magic virker ikke mere på nyere
Windows'er, og en ny koster penge, ikke?

Så er der fips. Den har jeg også prøvet een eller to gange. Den kom med
en fejlmeddelelse jeg ikke kan huske lige nu, ved slut, men det virkede
alligevel.

Men hvilket filsystem bruger XP? Bruger det NTFS 5 ligesom Windows 2000?
Og virker FIPS med det? Findes der andre partitions-skrumpe-programmer,
jeg burde kende?

Erfaringer, please. Og undskyld OT, men det er vel for Søren Linux folk
der oftest har brug for at skrumpe en Windows.

TIA, 
-- 
Hanne Munkholm <hanne@xxxxxxxxxxx>

Har du talt med din smil fil i dag?


Follow ups