sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #54659
Video capture. CD eller DVD recording.
Jeg tænker på at installere et Hauppage WinTV PVR på en ny PC med
pentium4 for at kunne kopiere mine VHS bånd til CD eller DVD.
På http://www.tomshardware.com/ anbefales det at bruge en 18 Gb SCSI
disk, men man siger ikke hvor meget video sådan en disk rummer. Mit
spørgsmål er derfor: Hvor mange minutters video kan der være på en
18Gb-disk? Jeg tænker her på MPEG2 format, idet jeg går ud fra at
ovennævnte tv-kort konverterer til MPEG2 i real time.
Efter en mindre redigering (fjernelse af reklamer) vil jeg brænde
resultatet til videoCD som beskrevet i Linuxbogen. Men da en CD efter
det oplyste kun rummer ca 40 minutter skal der således bruges 3 CD-er
til en normal film. Vil det være muligt at splitte en video-fil i flere
dele og derefter samle den til een fil igen?
Jeg har også tænkt på at brænde DVD, men jeg kan ikke finde et program
til det, findes der et DVD-brændeprogram til linux? En DVD-skive kan
rumme en hel film af 2 til 3 timers varighed, så det er bedre en CD, men
en DVD-skive er desværre MEGET dyr (100 kr). Desuden er DVD-recordere
meget langsommere end CD-recordere, så den løsning er alligevel ikke så
god.
Mvh
Jørgen Heesche
Follow ups