sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #55457
Re: ultraedit til linux ?
"Preben Mikael Bohn" <preben@xxxxxxx> writes:
> > Emacs er en editor, ikke en IDE. Ville du forvente at Word kunne det du
> > beder om ovenfor?
>
> Øh, nej, har også svært ved at se sammenligningen. Og Emacs kan jo alt har jeg
> fået at vide. I øvrigt bliver Emacs af mange mennesker brugt som
> udviklingseditor, så jeg kan slet ikke se hvorfor den ikke skulle kunne det.
En editor har traditionelt været et program som bruges til at redigere
filer med, og som ikke har den store forståelse af hvad filerne
indeholder. Udvikler man programmer kalder man eksterne programmer
til at oversætte, teste, og andre opgaver. Editoren kan eventuelt
forlade sig på disse eksterne programmer til at indhente oplysninger
den kan bruge til at lette visse opgaver.
Inden for de sidste år, er syntaksfarvning af programteksten blevet
almindeligt, men dette kan løses uden ekstern information, når først
man er klar over hvilket sprog der programmeres i. Dette udledes
hyppigt af filens navn.
En IDE er sædvanligvis et helt samlet udviklingsmiljø, hvor
editordelen og compilerdelen har gode muligheder for at udveksle
oplysninger, herudner den information der skal til for at kunne lave
opslag på "hvad mon brugeren kan skrive her".
Emacs kan alt, hvis altså der er nogen der gider programmere den til
det. Det er der folk der har gjort for C og - til dels - for Java.
Hvis det ikke er tilfredsstillende (smag og behag) så skal du have fat
i et decideret IDE. Netbeans er efter min opfattelse udmærket, og kan
løse de allerfleste opgaver som man måtte have som "almindelig"
programmør. Laver man J2EE ting, skal man have den kommercielle
udgave fra Sun.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://homepage.mac.com/ravn
Follow ups
References