← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Samba... hjælp!

 

Jeg kunne godt bruge noget hjælp til opsætning af Samba. Jeg har en maskine der kører XP, og en anden der kører RH 8. Jeg har været igennem Samba siderne hos SSLUG, og har også været igennem "Linux - Teori og praksis for PC brugere". Jeg har forsøgt mig med både manuel konfigurering af de forskellige filer (smb.conf, hosts og alt det andet), og har også prøvet på den "tilbagelænede" måde, nemlig ved hjælp af WebMin/SWAT.
Intet af det har hjulpet. Under "My Network Places" i XP kan jeg se begge maskiner, men jeg kan ikke få adgang til Linux maskinen. Når jeg forsøger, får jeg følgende fejl-meddelelse:

"Linuxbox is not accessible. You might not have permission to use this network resource. Contact the administrator of this server to find out if you have access permissions.

No service is operating at the destination network endpoint on the remote system"

Det lyder jo meget, som om der er noget galt med min opsætning af bruger-adgang, passwords, shares eller noget i den stil. Men jeg kan ikke finde ud af hvadf det er jeg har overset. Jeg har lavet hosts filen i XP, så den skulle også være i orden. Jeg har kørt en reg-fil som hedder WinXP_PlainPassword.reg, som angiveligt skulle ordne Windows' registrerings-database, så jeg ikke skulle få problemer med passwords.

Det skal lige nævnes, at XP maskinen er min gateway (et tordenvejr fik gjort kål på min router for et par måneder siden), men hvis jeg kan få Linux maskinen til at køre fornuftigt, skal den sikkert have lov til at klare gateway funktionen senere hen.

Jeg håber, at een af jer kan hjælpe mig. Helst online (evt. over ICQ), da jeg tror det vil virke bedre end ved at sende utallige mails frem og tilbage. Hvis der er en hjælpsom sjæl derude, kan vedkommende få lov til at rode med min Linux maskine gennem WebMin, såfremt det skulle kunne være til nogen hjælp.

Med venlig hilsen

Freddy
ICQ UIN: 10492476