sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #57243
Mandrake 8.1 og GMT/GMT+1
Hej.
Jeg kører med dualboot på en Mandrake 8.1 og windows. Derfor har jeg
ikke sat computerens ur til GMT, men til CET. Det giver mig nogle
gange lidt småproblemer.
Det er en bærbar computer, jeg skifter derfor nogle gange fra min
LCD-skærm, til min CRT-skærm på mit skrivebord. Desuden er det muligt,
efter man har bootet, at trykke på fn+F1, hvorved jeg kan komme ind i
indstillingerne fra BIOS.
Men hvis jeg ændrer på skærmen på en af disse måder, så hopper uret en
time frem. Det lader til at min Mandrake går ud fra at uret i BIOS er
sat til GMT, hvilket jo betyder at der skal justeres med en enkelt
time. Herefter er uret i Mandrake altså en time foran uret i
BIOS. Hvis jeg skifter igen efterfølgende, sker der altså ikke noget.
Mit håb er at der er et eller andet sted i opsætningen jeg kan ændre
på, således at Mandrake er 100% klar over at jeg kører med GMT+1 i
BIOS og ikke GMT.
I "/etc/sysconfig/clock" står der:
ARC=false
UTC="no"
ZONE=Europe/Copenhagen
Hvilket vel burde være korrekt.
Har jeg overset noget et sted?
--
Mvh,
Ole Tranberg