← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Distro valg igen igen igen, på thinkpad

 

I håbet om at der kommer en saglig tråd ud af det, og ikke mudderkast og skældsord, tillader jeg mig at anmode om lidt rådgivning i forhold til distro valg. Maskinen er en IBM Thinkpad 500MHz Celeron 128 MB RAM Den skal lokalt afvikle postgressql, mysql, apache og zope og skal primært bruges til at udvikle i python og php på. Til det bruger jeg vim så det er ikke det vilde, mit valg af wm er endt på papuawm en modificeret evilwm der ikke bruger nogle resourcer. Jeg skal også bruge FreeS/WAN til vpn i den nærmeste fremtid. Kører p.t. Gentoo men vil væk da jeg ikke tør opdatere noget uden en fuld backup længere. Her er så min overvejelser. Det er naturligvis udtryk for meninger dannet på baggrund af erfaringer. Ikke videnskabelige analyser, så undlad venligst at flame hvis nogen føler sig trådt på.


Jeg har prøvet Debian, men da der kun er i386 optimerede pakker kan det godt mærkes når spanden ikke er synderlig hurtig i forvejen, så den udelukkede jeg efter nogle tests, ellers meget stabilt og funktionelt.

Slackware, samme dur som Debian, bare forældet hele vejen rundt, og så skal der bare bruges alt for meget tid på at konfigurere før man har en spand der er useable.

Mandrake, hmm, dejligt med i586 pakker, alting afvikles forholdsvist hurtigt, men de fleste services etc. er konfigureret tåbeligt, og den afspejler overall at man ikke selv styrer spanden, motd bliver overskrevet ved reboot og en masse irriterende features man ikke har behov for.

RedHat, kørte jeg indtil 7.1, dejlig funktionel, men i Mandrake dur, for overblown, den er svær at skære ind til benet. Og RPM er streessende når den ikke selv finder og installerer dependencies. Den er heller ikke optimeret AFAIK

SuSe, uhm, jeg har kun 12Gb harddisk, og jeg skal også have nogle data, og noget musik(mit eget), den er også lidt overkill med obskure applikationer.

Gentoo, jeg skal også kunne sove om natten

Sol-Linux har jeg ikke prøvet at installere endnu, ser ellers meget lovende ud, men den er ret tidligt i udviklings stadiet, og tgz er ikke et pakke format jeg tænder på.


Men hvad så? Jeg tror måske jeg søger en alternativ distro, meget gerne src baseret, den skal helst have processor optimering der er >= i586. Er der nogen der har nogle gode bud?



Med venlig hilsen
Brian Josefsen



Follow ups