← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Qmail vil ikke forwarde [WAS:Mail - alt til et domæne til samme bruger (stjernealias)]

 

In <PEEPKMMJFDENPJANIIBLCEGCDCAA.bernt@xxxxxxxxxxx> "Bernt Hertz Jensen" <bernt@xxxxxxxxxxx> writes:

[megasnip]
>.qmail indeholder:
>
>| /usr/bin/procmail ~/.procmailrc
>
>.qmail-default for mailgate1 indeholder:
>
>mailgate1

Den er gal, og det er derfor dine beskeder looper, når du ændrer
virtualdomains filen (jeg mener fortsat at du skal ændre
virtualdomains).

Når qmail afleverer mail til et virtuelt domæne, bliver adressen
omskrevet til "domainbruger-adressat". Sådan som du også kan se i den
mail du viste klip fra:

>Delivered-To: mailgate1-bernt@xxxxxxxxxxxx
>Received: (qmail 5787 invoked from network); 15 Jan 2003 19:15:14 -0000
>Received: from unknown (HELO bernt1) (192.168.1.34)
>  by plainserver2.plaintext.dk (192.168.1.6) with SMTP; 15 Jan 2003
>19:15:14 -0000
>From: "Bernt Hertz Jensen" <bernt@xxxxxxxxxxx>
>To: <bernt@xxxxxxxxxxxx>

Mailen skal altså håndteres af mailgate1-brugeren, med en adresse der
lokalt hedder "mailgate1-bernt". Så leder qmail efter
~mailgate1/.qmail-bernt, som ikke findes. Den tager så
~mailgate1/.qmail-default, som indeholder

   mailgate1

hvilket er en instruks om at videresende mailen til en postadresse der
hedder "mailgate1". Jamen du er allerede i gang med at aflevere mailen
til mailgate1-brugeren ... her har vi en loop.

Du skal have procmail instruksen ned i .qmail-default filen - drop
.qmail filen, for den bliver slet ikke brugt sådan som dit setup er.
(Kun hvis man sender til "mailgate1@xxxxxxxxxxxxxxxx", altså at af de
hostnavne der står i locals filen).

Og så skal procmail-kaldet skrives rigtigt. procmail kræver at få en
"From " header først i mailen, hvilket qmail default ikke leverer. Så
for at bruge procmail skal der stå

   |preline /usr/bin/procmail

(eller hvor procmail nu ligger henne).

>Hvad gør jeg galt? Hvor skal jeg kigge (hvilke logfiler, og hvad leder jeg
>efter)?

qmail kan både logge via syslog, eller til en såkaldt "multilog". Du
skal enten kigge efter /var/log/qmail/current, eller i din
/etc/syslog.conf og se hvor mail-logning bliver lagt henne.
-- 
Henrik Storner <henrik@xxxxxxx> 


Follow ups

References