← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: *Komplet* backup af alt

 

In <10566.80.63.199.19.1043083267.squirrel@xxxxxxxxxxxx> "Preben Mikael Bohn" <preben@xxxxxxx> writes:

>> Cpio er det traditionelle backup-værktøj i UNIX, hvor man ikke vil bruge
>> dump og familie.

>OK.

dump er - iflg. Linus Torvalds - fuldstændig håbløs og ubrugelig,
og burde være forvist til de evige bit-marker. Jeg tager hans ord
for at det er en dårlig ide at bruge det værktøj ...

>> Der er mere information at hente i "man cpio".

>Jeps, har lige smugkigget i den, men har ikke fundet noget om hvordan den
>håndterer åbne filer... Bliver de kopieret med? F.eks. databaser der i
>selvsamme øjeblik den skal backes op er ved at lave en transaktion,
>etc...

Generelt bør services der skriver til disken lukkes ned, inden
du tager en backup. Især databaser. Hvis det ikke kan gøres, bør
man lave en "dump" af databasen - hvordan du gør det, afhænger 
af din database. Fil-backup af databaser er almindeligvis ikke
pålideligt.

M.h.t. diskussionen om at tage /proc med eller ej - den skal
ikke tages med. Det er tit en god ide at bruge "-xdev" optionen
til find+cpio - den gør at find ikke bevæger sig uden for det
oprindelige filsystem, hvilket f.eks. betyder at den inkluderer
/proc som directory, men *ikke* filerne neden under /proc.
D.v.s. din restore bliver præcis som den skal være - med et
tomt /proc directory, som man så umiddelbart kan mount'e proc
filsystemet under.
-- 
Henrik Storner <henrik@xxxxxxx> 


References