← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Flersproget hjemmeside

 

Birger Langkjer skrev:

Jeg har en hjemmeside, der findes både i en dansk og en engelsk version.
Lige har jeg en index.html fil, med et link til henholdsvis den engelske og
den danske side, men jeg vil hellere have et javascript el.lign., der
automatisk sender besøgeren videre til den rigtige side alt efter, hvilket
domæne man kommer fra.

Nogen hints?

Den slags kaldes "content negotiation" og er indbygget i HTTP (og i Apache). Du kan for eksempel:

 * Kalde den danske udgave "index.da.html" og den engelske
   "index.en.html".

 * Aktivere "Options MultiViews" for det katalog filerne ligger i i
   Apaches opsætningsfil.

 * Sørge for at Apache afbilder sprogkoderne "da" og "en" til
   henholdsvis ".da" og ".en" i filnavne med linierne:

      AddLanguage da .da
      AddLanguage en .en

   i Apaches opsætningsfil.

 * Genindlæse Apaches opsætningsfil med kommandoen:

      su - -c '/etc/rc.d/init.d/httpd reload'

   (eller noget i den stil)

 * Forsøge at hente siden ".../index" (ikke noget med ".da", ".en" eller
   ".html") og se hvilken udgave du får.

 * Ændre på sprogindstillingerne i din browser og se om det har den
   forventede effekt på hvilken udgave du får.

Hvis du skal henvise til udgaven på et bestemt sprog, hægter du bare sprogkoden på URL'en (for eksempel ".../index.en").

Jacob

PS: På SSLUG's server kører vi med noget lidt mere indviklet, hvor der
    også kan tages hensyn til hvilket domæne folk sidder på..
--
"Hun svarede jo ikke på spørgsmålet!!"   -- Kristian Vilmann



Follow ups

References