← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Gentoo-spørgsmål

 

Jeg bruger i øjeblikket RedHat, men overvejer at skifte distribution.
Derfor har jeg lidt spørgsmål om Gentoo, for at se om det er en
distribution for mig.


1. Sikkerhedsopdateringer

Med RedHat er det dejlig nemt. Jeg har et script der henter alle
sikkerhedsopdateringerne fra sslugs spejl og fra updates.redhat.com.
Herefter kører jeg rpm -Fvh *rpm. 

Hvordan opgraderer man kun de pakker der er sikkerhedsopdateringer i
Gentoo?


2. Opgradering

Når jeg opgraderer RedHat har den det med at installere skidt og lort
som jeg slettede ved sidste opgradering, og som jeg derfor skal bruge
tid på at slette igen. (og sendmail holder med stor sandsynlighed op med
at fungere)

Hvordan virker opgradering med Gentoo?


3. System-replikering

Nogen gange vil jeg gerne lave et system magen til det jeg har eller et
næsten magen til. Fx. ved hacking vil jeg gerne have udskiftet alle mine
programmer, men stadig have de indstilleringer jeg havde for dem.
Derudover vil jeg gerne have min fars computer til at ligne min egen med
enkelte ændringer (ingen ADSL, ikke en i686 CPU, andet grafikkort, andet
netkort etc.). 

Jeg forestillede mig noget i retning af at systemet gemte parametrene
man havde kørt ./configure, de indstillinger man havde ændret (og ikke
hele /etc) og hvilke versioner af de forskellige pakker man bruger. Så
kunne man kigge indstillingerne igennem og indstallere forfra og have et
system som er lige som det skal være.

Jeg ved ikke om det kan gøres på nogen smart måde i RedHat, men kan det
gøres på nogen smart måde i Gentoo (eller andre distributioner)?

4. NVidias drivere

Det er ikke sjovt at skulle bruge NVidia's drivere. Er det noget der er
besværligt med gentoo?



Follow ups