← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Lave bootdisk under Debian

 

Jeg har set på Debianguiden.dk og i Debian Reference uden at kunne finde
relevante oplysninger, så nu prøver jeg her.

Min bror har en maskine, som nægter at starte lilo i MBR. Da harddisken
sad i min egen maskine, kunne den fint starte.

Jeg kan ikke bare bruge en standard Debian bootdisk, da systemet er
installeret fra en Knoppix, og hvis jeg starter med en standard bootdisk,
bliver konsollen fuldstændigt oversvømmet af fejl fra modprobe, som ikke
kan finde nogen som helst moduler. (Klart nok, for kerneversionen er
anderledes.)

I øjeblikket starter jeg maskinen med boot.img fra den Knoppix-CD jeg
installerede fra, men dette er ikke tilfredsstillende i længden, da den jo
er beregnet til at boote en Knoppix fra CD, så jeg bliver smidt i noget,
den selv kalder "a very restricted shell" hvor ikke en gang ls er
tilgængelig. Når jeg så skriver mount (uden parametre) fortsætter den med
opstart til et fuldt ud funktionelt system.

Hvordan laver man en bootdisk til et Debian system, efter installationen
er fuldført?

Det vil være helt iorden, hvis jeg skal tage et standard image til en
bootdisk, og rette det til.

Jeg vil helst ikke skulle rekompilere kernen, da der er tale om en
486DX4-100MHz-maskine, så det tager jo en evighed.

Med venlig hilsen

Ole



Follow ups