← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Maxtor 5000DV og Linux - erfaringer

 

Lidt info om subject, som jeg fik i tirsdags.

Det er en 200GB (190GB) disk (7200 RPM, IDE 133), som kan forbindes med
USB 1/2 og IEEE1394.  Jeg har givet ca. kr 2.600,- for den, inkl. moms og
forsendelse. Der følger et USB 2 kabel og et 6/6 IEEE1394 kabel med, samt 
nogen ligegyldige CD'er (til nogen styresystemer der hedder "Windows" og 
"MacOS (X)" og en fod den kan stå på. 

Jeg har plugget den i en Mandrake 9.1 og lagt et ext3 filsystem på
(mkfs.ext3 -c -b 4096 -i 262144 -j -m 0 /dev/sda1 - jeg ved ikke om det er
specielt optimale indstillinger - den kommer med "Win95 FAT32" på).

Jeg har haft testet den med USB 1, og der rammer den max; 12 mbit, som er 
komplet uinteressant. 

Jeg har ikke adgang til USB 2 (max over wire 480 mbit/s)

Med firewire (1 == max over bit 400 mbit/s) er det vigtigt at have 
options sbp2 sbp2_max_outstanding_cmds=64
i sin /etc/modules.conf. Med det, kan jeg køre bonnie++ uden problemer og 
jeg regner således med at alle problemer er væk. (Uden, løber den tør for 
bufre og giver: sbp2util_allocate_request_packet - no packets available!
- lidt skuffende at MDK ikke har den option med, men angiveligt
bliver det standard i de næste kerner). Jeg får følgende:
	
Version 1.02c       ------Sequential Output------ --Sequential Input- --Random-
                    -Per Chr- --Block-- -Rewrite- -Per Chr- --Block-- --Seeks--
Machine        Size K/sec %CP K/sec %CP K/sec %CP K/sec %CP K/sec %CP  /sec %CP
ripley         800M  8742  94 26096  22 10184   6  7283  73 24500   6 112.8   0
                    ------Sequential Create------ --------Random Create--------
                    -Create-- --Read--- -Delete-- -Create-- --Read--- -Delete--
              files  /sec %CP  /sec %CP  /sec %CP  /sec %CP  /sec %CP  /sec %CP
                 16   765  95 +++++ +++ +++++ +++   783  98 +++++ +++  4727  97
ripley,800M,8742,94,26096,22,10184,6,7283,73,24500,6,112.8,0,16,765,95,+++++,+++,+++++,+++,783,98,+++++,+++,4727,97

Jeg ved ikke hvad de der +++++ betyder - den brokkede sig ikke undervejs. 
Jeg er mest interesseret i throughput, som bonnie altså måler til over 25 
MB/s.

Det er på en Dell Inspiron 8100; 800 MHz PIII, 376 MB (384 MB) ram.

Det er rimeligt tilfredsstillende tal for mig, idet det er omkring dobbelt
så hurtigt som den disk der sidder i. Jeg kan daisychaine flere diske på
og med RAID kan jeg vel regne med at få næsten 50 MB/s (= 400 mbit/s)  
igennem allerede ved 2 diske.

For de interesserede kan en firewire PCI adapter købes for under kr. 300,-
og en PCMCIA firewire adapter for under kr. 400,-. Husk at checke at de er 
Linux kompatible på www.linux1394.org

Problemer: Alting virker første gang disken proppes i, og også hvis der
bootes med disken i. Hvis jeg trækker stikket ud (efter umount), virker
systemet også, men jeg kan ikke få systemet til at bruge disken igen, hvis
jeg plugger den i igen. Formentlig ville en opdatering af hotplug
scripts/roden rundt, få det til at virke, men jeg er egentlig lidt
ligeglad - jeg ligger ikke og trækker den ud og ind hele tiden...

Disken larmer noget, men det hjælper at lægge et stykke skumgummi under.

Alt i alt er jeg rimeligt tilfreds. En extern/mobil disk til kr. 13.7 på 
GB, med throughput på 25 MB/s synes jeg er rimeligt OK.

Mads

-- 
Mads Bondo Dydensborg.                               madsdyd@xxxxxxxxxxxx
The Microsoft Dictionary:

           interoperability: The ability of a Microsoft product to operate
                             with another Microsoft product.