sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #63958
Re: Shuttle SN41G2 og Linux
Hej igen.
Jeg fik ret hurtigt installeret Mandrake9.1 på maskinen, og den
startede fint op i grafisk mode. Men netværk var der ikke noget af.
Jeg havde hentet alle errata pakkerne til mdk9.1 og smidt dem på en
CD, og installerede dem der så ud til at kunne have indflydelse på
billede, lyd og netværk, det virkede ikke.
Så hentede jeg nVidias nForce drivere (src) og fik den kompileret og
installeret uden problemer.
Netværket virker fint nu, og det gør lyden også. 3D (TuxRacer) var
dog noget sløv (1-2 fps).
Det blev løst ved at hente GeForce driveren og få den installeret,
igen uden problemer.
Jeg er overrasket over at den ikke larmer mere end den gør. Det er
mere end jeg kunne have ønsket mig, men det er også meget mindre end
jeg havde frygtet.
Nu til problemerne.
#1 : Der kommer af og til noget grafisk 'støj' eller små linier på
skærmen, er der nogen der ved noget om det ?
#2 : 3D virker, men TuxRacer hænger X ret effektivt, ret tit.
Tastatur og mus følger med ned. Jeg kan dog uden problemer få fat i
maskinen via ssh, og hvis jeg er lidt heldig, kan jeg slå Tux ihjel,
og få X til at genstarte.
Det er dog irriterende.
#3 : En gang i mellem, uden logisk grund eller advarsel, genstarter
KDE eller X (jeg er ikke sikker på hvilken) og jeg får en login
prompt til KDE igen. Det ser ikke ud til at det er X der dør, da jeg
blot får en sort skærm, og derefter en login, ikke nogen splash
screen fra nVidia eller det grimme moire mønster den gamle grå
baggrund man ser under opstarten kan lave.
Det ser ud til at det er de eneste problemer jeg har lige nu. Hvis
der er nogen der har ideer til hvor jeg skal starte med at lede efter
fejlene, er i mere end velkomne til at sige til :-)
(Hvornår holder SSLUG install-party næste gang ?)
mvh
Asbjørn Grandt
References