← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Hvordan låser man URL'en på Apache?

 

Klaus S. Madsen skrev:
On Thu, Jul 17, 2003 at 05:52:12PM +0200, Jacob Sparre Andersen wrote:

Det kan du vel klare ved at lægge den egentlige adresse på siden der skal vises i et visitkort (am. »cookie«) og så bruge "mod_rewrite" til at vise den fil det egentlig handler om, når folk spørger efter "/".

Hvordan vil du sætte småkagen? For at kunne det er du jo nødt til at
have en ny URL (nogen der har en fordanskning?) når brugeren klikker på
en lænke, ellers ved internetsideviseren ikke hvor den skal sende
brugeren hen.

Kan det ikke klares med lidt Javascript? Jeg mener at Javascript både kan bruges til at lægge et visitkort og til at genindlæse siden.

En lidt enklere løsning er at henvisningerne går til et CGI-program (jeg ville nok kode det i PHP) der får den nye sides identifikation med som argument. CGI-programmet kan så lægge et visitkort hos læseren og dernæst sende ham tilbage til "/".

<rant>
PS: Ja, jeg er generet af de fordanskninger der gør at folk der er
nogenlunde comfortable med computere, ikke har den fjerneste ide om hvad
folk snakker om... På det punkt virker småkage og visitkort lige godt,
men jeg kan forstå argumentet for at vælge visitkort... Stakkels
amerikanske brugere som selv finde ud af hvad en cookie er...
</rant>

Men du forstod forhåbentlig uden de store problemer, hvad jeg skrev?

Jacob
--
"Hungh. You see! More bear. Yellow snow is always dead give-away."



Follow ups

References