sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #66635
Re: WiFi køb hvad?
Den Sun, 07 Sep 2003 01:16:16 +0200. skrev Peter Toft:
> Hvis du har haft erfaring med noget grej som kan købes i dag, så er jeg
> meget interesseret i erfaringerne.
Generelt gælder, at der er god understøttelse for Prism og Atmel
chipsæt, hvis det er under 802.11b eller 802.11g standarden. Jeg har ikke
set videre på 802.11a, så her må du få hjælp andet steds fra. 802.11g
er dog at foretrække, da det er bagud kompatibelt til 802.11b, hvilket
802.11a ikke er.
Denne side har alt om wifi til linux:
http://www.hpl.hp.com/personal/Jean_Tourrilhes/Linux/Wireless.html
Bemærk at det er Jean Tourrilhes, der er ansvarlig for siden, så de
informationer du får her, kan næppe overgås et andet sted - han har
skrevet den oprindelse pcmcia-cs til linuxkernen.
Atmel: http://atmelwlandriver.sourceforge.net/news.html
prism: http://ruslug.rutgers.edu/~mcgrof/802.11g/ (802.11b er
understøttet i standard kernen)
Jeg har selv et SMC2885W, der er understøttet af prism (koster ca 500 til
pcmcia, og kan fås for 300 i pci version. USB ved jeg ikke, men mit råd
vil være, at man ikke anvender usb til stationære maskiner før kerne
2.6 bliver frigivet)
Da jeg ved, du sværger til KDE, bør du se på denne applikation:
KWiFiManager -> http://kwifimanager.sourceforge.net/
--
Hilsen/Sincerely, Michael Rasmussen
En windows admin er en person, for hvem den største bedrift er, at
lave konfiguration af serveren med trial and error via en gui.
References