← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: FW: netscape som "window manager"

 

On Mon, Nov 10, 2003 at 11:42:56PM +0100, Lasse Taul Bjerre wrote:
> Det er ikke lige det jeg søger - hvad nu hvis jeg vil bruge Opera i
> stedet for Netscape? Eller jeg på et tidspunkt vil opsætte en maskine
> med en anden applikation? Kan man ikke køre en applikation uden en
> window manager? 
Jo, men ikke uden problemer. Det vigtigste er at applikationen ikke
åbner nye vinduer, for så kan der blive problemer med hvad der får
fokus. Du har nemlig ikke mulighed for at ændre på "rækkefølgen" af
vinduer, når du ikke har nogen window manager.

> Og så starte den applikation jeg vil have maskinen skal køre
> automatisk?
Når en bruger logger ind i X, så bliver der udført et "X session
script". De ligger vist som regel i /etc/X11/Sessions. De scripts sørger
for at de forskellige dele af desktop miljøet bliver kørt ved startop. 

Du kan så lave et custom X sessions script. Hvad det skal hedde for at
det bliver udført når du logger ind, afhænger af distributionen, men
almindelige navne er ".Xclients" eller ".xsession". Filen skal naturlig
vis ligge i brugerens hjemmebibliotek, og være eksekverbar.

X sessionerne er nemlig bare et almindeligt shell script. Så for at
sørge for at mozilla er den eneste applikation der kører, og at den ikke
kan lukkes ned, kunne du skrive i .xsession:

#!/bin/bash

while true; do
	mozilla
done;

Når din .xsession terminerer lukker X ned. Det skal dog lige siges at
det varmt kan anbefales at have en eller anden form for window manager.
Det kan redde dig fra en del problemer. Kig evt. på twm eller
{black,flux,open}box. De kan alle rimeligt nemt customizeres så de ikke
kan andet end det du skal bruge.

Derudover skal du så have maskinen til at starte X og logge ind som
brugeren ved opstart. Det kan du f.eks. gøre via gdm, som kan logge en
bestemt bruger ind automatisk, eller du kan konfigurere din inittab så
den starter en X op, som den rigtige bruger.

Derudover er der nogle options du nok bør slå til i din XF86Config.
Nemlig DontVTSwitch, DontZap og DontZoom. De sørger hhv. for at du ikke
kan trykke CTRL+ALT+F1 og komme til konsollen, at du ikke kan trykke
CTRL+ALT+BACKSPACE for at dræbe X, og for at du ikke kan bruge
CTRL+ALT+KEYPAD-{PLUS,MINUS} til at skifte mode med.

Men derudover bør du nok kigge på kiosk extentionen til firebird.

-- 
/-----------------------------------------------------\
| Klaus S. Madsen      | "Failure is not an option... |
| ICQ: 45400164        |  It comes bundled with your  |
| www.hjernemadsen.org |  Microsoft products!"        |
\-----------------------------------------------------/


Follow ups

References