← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: OOo search+replace på kursiv ord

 

God dag Anders,

Fredag den 14. november 2003 15:37 kvad Anders Bruun Olsen:
> På mit arbejde sidder der nogle folk med nogle tekster i OOo 1.1
> som de opmærker med nogle simple tegn omkring visse typer af ord.
> Senere smides disse tekster igennem et perl script som danner XML
> dokumenter af teksterne til brug for noget online publisering
> senere. Problemet er nu bare at nogle af dem har siddet og markeret
> en masse ord med kursiv, disse skulle istedet have haft henholdsvis
> < og > på hver side istedet. Derfor, er det muligt (uden ligefrem
> at skulle omskrive perl scriptet til at omdanne OOo XML formattet
> til vores XML format eller andre finurligheder) at lave en slags
> søg+erstat som finder kursiverede ord og smider < og > på hver side
> af dem?

Ja. I hvert fald i OOo 1.0.2, så det burde også være muligt i OOo 1.1
Gør sådan:

Start den normale søg og erstat-dialog.
Aktiver "Regulært udtryk"
Sæt markøren i feltet "Søg efter"
Tryk på knappen "Format..."
Vælg typografien "Kursiv" og tryk "OK"
(Lad dig ikke forvirre af at der intet står i søgefeltet. Du søger nu 
ikke efter bestemte ord, men efter al tekst som er formateret med 
Kursiv. Det står lige nede under søgefeltet.)
Sæt markøren i feltet "Erstat med"
Indtast "<&>" (Uden citationstegn)
Under erstatningsfeltet bør automatisk stå at der formateres uden 
kursiv og med normal typografi. Ellers antager jeg at du kan trykke 
på knappen "Format..." og indstille hvordan du vil have 
erstatningsteksten formateret.

Kør erstatningen.

Når man slår Regulære udtryk til, bliver '&'-tegnet i 
erstatningsfeltet automatisk udskiftet med den fundne tekst.

Hilsen Johnny :o)



Follow ups

References