← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: mandrake 9.1

 

Sun, 25 Jan 2004 20:44:52 +0000 (UTC), Anders Bruun Olsen <anders@xxxxxxxxxxxxxxx> skrev:

On Sun, Jan 25, 2004 at 09:19:33PM +0100, Jonas Høiberg Nielsen wrote:
Det største problem er at alle de 3D spil der følger med til selveste Linux hakker så det gør en ting, og da spillende bruger ret basale 3D animationer regner jeg med at driveren er forældet, eller at jeg skal ind og ændre på et eller andet (Grunden til at det bekymre mig er at jeg vil have CS når jeg får ADSL, og hvis den ikke gider at køre det ville det jo ikke være så fedt).

Du skriver at du har et Nvidia baseret kort, kører du med Nvidias egne
drivere?

Så har jeg et mindre problem med at komme ind i Mandrake kontrol centret uden at logge ind på Root, fordi hver gang jeg skriver koden i den boks der kommer
frem, kommer boksen bare tilbage og den åbner ikke kontrol centret.

Det kunne lyde som om du måske har fået pillet ved Mandrake
sikkerhedsniveau. Kan du skifte til root hvis du åbner f.eks. Konsole og
skrive "su" og taster root kodeord eller siger den også bare forkert
kodeord der?

Så har jeg et spørgsmål til det program der hedder Wine (Win emulator), en af

Det er så ikke det helt rigtige navn eller funktionalitet - Wine står
for Wine Is Not an Emulator. Wine genskaber Win32 API'et ved at mappe
funktioner til Linux funktioner. En længere diskussion om hvorvidt der
så er tale om emulering eller ej skal vi nok afholde os fra :)

mine venner kørte med Linux en månedstid (men var nødt til at lave det om til Windows XP igen, da han skulle til LAN party, fordi han ikke turde stole på at SAMBA netværks klient programmet i Mandrake virkede), han prøvede det, men kunne ikke få det til at virke... kan Wine overhovedet køre på Mandrake, og i
så fald hvordan får man det til at virke.

Det skulle ikke være noget problem, men Wine giver dig altså ikke
mulighed for at køre en Windows inden i Linux, den giver mulighed for at
en begrænset mængde programmer kan køre under Linux. Nu har Samba jo så
ikke noget at gøre med Wine, så jeg kan ikke helt se sammenhængen.
Hvilke Windows programmer vil du gerne kunne køre?

Og så vil jeg også gerne vide hvordan man partitionerer efter installationen
af Linux, da jeg gemte ca. 15gb diskplads til partitionering af Windows,
hvilket jeg fortrød.

Hvis der er tale om en NTFS partition som skal resizes, så gør det fra
Windows og så kan du med parted (brug evt. frontend'en qtparted) resize
dine linux partitioner til at bruge den plads der er blevet fri ved at
resize din windows partition.
Ellers heder Mandrakes patitionstryllestav: diskdrake
Hvis du som root skriver det i en xterm starter den med grafisk brugerflade. Hæng mig ikke for dette, men jeg mener at den skulle kunne håndtere NTFS (Jeg lavede godt nok FU i min da jeg prøvede med mdk9.1. Har siden skiftet til 9.2 og droppet alt der har rod i windows miljøet)

Det sidste problem jeg har er at jeg ikke aner hvordan jeg skal gøre for at få
min brænder til at virke; Problemmet er ikke at den ikke kan finde min
brænder, men derimod at jeg ikke kan finde noget CD-brænder software; hvilket undrer mig da Linux ellers på alle andre måder er så komplet. Er der nogen CD-brænder software med til Mandrake 9.1? Og i så fald, hvor er det, og hvad
hedder det?

K3b er et godt bud, det bruger jeg selv. Det er egentlig bare en
frontend, men den gør det ret nemt at brænde. K3b følger med til
Mandrake, ihvertfald Mandrake 9.2.
xcdroast er helt sikkert med. Ikke særlig fancy, men har opfyldt mit behov (er også "kun" en frontend).



--
Med venlig hilsen
/Zmit/
RLU # 314205


References