← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Postfix transport baseret på emne

 

Hej.

Jeg sidder med et problem, hvori jeg skal skille ud på emnet (Subject) om
en mail skal igennem en relay, eller om det skal sendes direkte.

Der er to postservere i systemet. mailsweep serveren crypterer al mail og
sender det afsted, medens mail serveren blot sender posten uden
dikkedarer. Der er ikke umiddelbart mulighed for at ændre i opsætningen
af mailsweep serveren.

mail.domæne.dk		- postfix
mailsweep.domæne.dk	- exchange

Det der nu ønskes er at mail.domæne.dk sender mails der matcher et
specifikt emne til mailsweep.domæne.dk samtidig med at emnet på brevet
bliver omskrevet.

Eksempel 1:
-----------
Subject: [sweep]: Testmail1
To: <somewhere@out.there>

Denne mail skal sendes til mailsweep.domæne.dk, og emnet skal omskrives
til "Testmail1"

Eksempel 2:
-----------
Subject: Testmail2
To: <somewhere@out.there>

Denne mail skal sendes direkte fra mail.domæne.dk til modtageren.
mailsweep.domæne.dk skal altså ikke blandes in i det her.


Jeg har forsøgt at se lidt på om transport maps kunne udføre dette, men
kan ikke umiddelbart se at det skulle være muligt. Der er ikke umiddelbart
mulighed for at bruge mailsweep som generelt relay, da den krypterer alt.


Er ovenstående scenarie muligt med Postfix?


Med venlig hilsen
Bjørn Bille Højte
bjoern@xxxxxxxxx


Follow ups