← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Linux til Produktionsmiljø - men hvilken?

 

On Thu, 05 Feb 2004 10:12:25 +0100, Thomas Rokamp wrote:

> Vi skal til at installere en Linux server, som skal hoste web med php og
> mysql.
> Vi lagde ud med Fedora, men har siden læst, at den endnu ikke er så
> stabil, at den kan anbefales til et produktionsmiljø.

Jeg tror, at man skal vurdere hver enkelt Fedora release for sig. Nogle af
dem vil antagelig være mere eksperimenterende end andre. Fedora Core 1
synes ikke at være særlig vovet, men ses af undertegnede mere som en
naturlig opdatering af Red Hat 9. Jeg har ikke hørt udbredte klager over
instabilitet mht. Fedora Core 1.

Jeg har haft samme overvejelser som du, efter at Red Hat's gamle
distribution døde. Jeg har hurtigt afskrevet SUSE, fordi deres
licensbetingelser er for uforståelige: En SUSE-distribution er
_hovedsagelig_ open source, men indeholder tilsyneladende også elementer,
der ikke kan distribueres/installeres frit. At slippe for den slags
forvirring og bureaukrati er en af grundene til, at jeg overhovedet
benytter Linux, så ud med SUSE.

Debian prøvede jeg for nylig på en ny server og på en reinstallation af
min laptop. På serveren var det tanken, at jeg ville køre Debian stable,
og på min laptop ville jeg køre Debian unstable. På serveren måtte jeg
dog give op efter flere dages arbejde; kulminationen blev, at Debian ikke
kunne skabe et filsystem på en software-RAID5 partition, som jeg ønskede
at bruge; brug af mke2fs gav simpelthen en fejl om at et forældet ioctl
blev kaldt, eller noget i den stil. Opgradering til en kerne i debian
testing hjalp ikke. Debian krævede også overraskende meget manuel
konfiguration for at få nogle ganske almindelige netværkskort i sving.
Endelig lykkedes det mig aldrig at forstå, hvorledes jeg med Debian _let_
kontrollerer, om en .deb-fil virkelig er fra Debian; der er vist noget
med, at man kan sammenligne dens md5sum mod en pgp-signeret pakkeliste -
og at digitalt underskrevne deb-pakker er på vej; ingen af delene
forekommer særlig praktiske. På min laptop droppede jeg også Debian,
bl.a. fordi dens Gnome ikke faldt i min smag. Jeg stødte også ind i en
pakke, hvis kvalitet jeg synes var ringe (boost-pakken mente ikke, at
Linux understøtter tråde); at Debian inkluderede pakker såsom boost,
havde været én af de ting, jeg havde glædet mig til ved Debian.
Endelig ønskede jeg at køre samme OS på laptoppen som på min seneste
serverionstallation.

Fedora installeredes relativt let, bortset fra at jeg blev bidt af
http://fedora.artoo.net/faq/#IntelD845 Fedora har nu i nogen tid kørt
tilfredsstillende på laptop og server, dog uden videre load på serveren.
Med "yum"-værktøjet er pakke-håndtering, herunder
dependency-håndtering og opdateringer, blevet ganske rart, imodsætning
til hvordan det plejede at være på Red Hat.

Min største anke mod Fedora, nemlig de korte levetider for hver enkel
distribution, er ikke længere så skræmmende, efter at det ser ud til,
at Fedora Legacy projektet faktisk er blevet til noget:
http://fedoralegacy.org/

-- 
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark



References