← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Bøvl med IT8212 baseret ATA133 controller til PCI

 

Jeg har netop erhvervet en InnoVision ATA133 controller på et PCI kort,
baseret på ITE IT8212 chippen. Det gode ved den (udover prisen på 199.-) er
at ITE selv har frigivet en officiel driver til kerne 2.4 i både binær og
source form, og pt. arbejder de på en driver til 2.6 kernen med forventet
udgivelse ultimo februar/primo marts. Stor ros til dem for det. 

Det knap så gode er at controlleren optræder som en SCSI controller i Linux,
så mine diske kommer til at hedde /dev/sda og /dev/sdb. Det betyder bl.a.
at hdparm ikke vil tale med diskene, og at de f.eks. ikke kan sættes i
standby, hvilket igen giver for meget varme, støj og slid (maskinen bruges
kun ganske lidt til ftp, web og samba).

Er der nogen anden måde at få adgang til de strømbesparende IDE funktioner
gennem sådan et pseudo-SCSI interface?
Vil en "ide-scsi" parameter til kernen ved boot hjælpe?

Endvidere havde jeg en del besvær med at få kompileret modulet så det passer
til min standard MDK kerne 2.4.22-26mdk, men det lykkedes dog så meget at
det virker hvis jeg gør følgende:
modprobe sg && modprobe sd_mod && modprobe iteraid

-mens en alenestående 
modprobe iteraid 
får modulet til at hænge i "initializing", og derefter kan det ikke fjernes
uden at reboote. Kernen slår vist også en Oops-bøvs...

Det giver ellers udmærket performance når det kører - hdparm -t /dev/sd(a|b)
melder om 40-50 MB/s fra en WD 120GB disk.

Nogen andre som har erfaringer med dette modul eller denne controller?

---
Mvh
Kenneth