← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Oracle 9i på Mandrake 9.2

 

Hej,
Jeg har installeret en Oracle 9i på en Mandrake 9.2, og efter installationen var
fuldført, virkede det da også fint, indtil jeg genstartede maskinen.

Jeg har forsøgt at lave et start script i /etc/rc.d/init.d men den bliver ikke
kørt ved opstart. (Jeg har linket til den fra div. rcX.d dirs som hhv. K12dbora
og S88dbora.

Det eneste dbora gør, er dog at lave en dbstart som oracle brugeren, laver jeg
den manuelt, eller kører jeg "/etc/init.d/dbora start" ser det da også ud til at
databasen starter, men TNS listeneren gør ikke !

Det er det der p.t. er mit problem, der er ikke en listener, selv om der ser ud
til at være en defineret i listener.ora.

Det skal lige siges at jeg er lysegrøn når det kommer til server processer
generelt og oracle i Linux.

Jeg kan være behjælpelig med specifikke fejl koder om et par timer, jeg vil blot
kaste bolden i ringen, og se om der er nogen der har gode links til læsestof jeg
kan gå igang med før jeg begynder at bruge for meget af jeres tid :-)

På forhånd tak.

Asbjørn Grandt

P.S.: Jeg er ikke bleg for at slette hele den nuværende Oracle installation og
begynde forfra hvis det skulle være nødvendigt eller viser sig at jeg har glemt
noget under installationen.