← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Skype for Linux

 

Mon, 21 Jun 2004 22:14:44 +0000 (UTC), Anders Bruun Olsen <anders@xxxxxxxxxxxxxxx> skrev:

On Mon, Jun 21, 2004 at 11:08:01PM +0200, donald_j_axel wrote:
> Så er der kommet en Linux-version af Skype ..... har dog ikke testet den
> endnu. Den kan hentes på http://www.skype.com/
hmmm ... det er ikke open source. Kunne vi flikke en Point-2-Point
internet telephony protokol sammen, eller hvis der findes en, så kunne
vi lave en open source version af internet telephony.

Det lyder da som et godt initiativ. :)

At flække sådan en protokol sammen er ikke lige noget man gør. Desuden
findes der både Open H.323 og SIP protokollerne.

men der er ikke så mange applikationer (læs jeg kender ikke til så mange) der let og nemt sætter et par brugere i forbindelse med hinanden med en kommando og max 2 flag eller noget grafisk klik-klik.

(Skype er ikke open-source)

Nej, og det er eftersigende lavet af de samme der har lavet KaZaa,
hvilket ikke siger meget om deres programmeringsevner...

Men hvis det nu virker? Og de har brugt KaZaa som protokol-forbillede, kunne man så ikke tænke sig BitTorrent som model til en med åben kildekode?
Streamingen kunne så passende være Ogg eller Speex.

Er der nogen her på listen, som har set på gnomemeeting? Man behøver
ikke at være mere end 2 for at holde et møde.

Gnomemeeting bruger Open H.323 protokollen, som desværre har den svaghed
at den ikke helt nemt går igennem NAT routere og firewalls. SIP
protokollen (se apps som linphone, kphone og gnophone) derimod er lidt
nemmere at have med at gøre når man snakker NAT, routere og firewalls.
Der kan benyttes en smart teknologi som jeg ikke lige kan huske hvad
hedder til at tillade to maskiner begge bag "lukkede" firewalls at
oprette en forbindelse til hinanden som bl.a. SIP kan bruge.

Der er også IRC clients med lyd, skriver CNET: Q: What's different
about Skype? Lots of instant-messaging clients already offer voice
communications. A: We don't see them as competitors. We see our
competitors as being Deutsche Telecom, British Telecom, AT&T and
Verizon.

De har storhedsvanvid .. jeg mindes for kort tid siden at have læst at
de netop har introduceret mulighed for at ringe til mobiltelefoner fra
skype.
Skype er så småt ved at blive defakto standard for folk der ikke ved
hvad de snakker om (lidt ala windows er mange steder). For noget tid
siden havde vi i min boligforening en TDC repræsentant ude og fortælle
os om bredbåndstilslutning for alle lejlighederne. En lejer rakte hånden
op og spurgte om man så kunne få mulighed for at ringe gratis til visse
personer (flatrate) og repræsentanten sagde med det samme at det var
Skype hun tænkte på (hvilket oversat til noget der giver mening betyder
at han troede der var tale om IP telefoni) og nægtede at lytte på de af
os der sagde at det absolut ikke var det hun mente. Han kendte slet ikke
ordet flatrate.
Pointen er at for mange er IP telefoni == Skype, hvilket er syndt da der
er massere af andre muligheder end Skype, endda FLOSS programmer der
benytter åbne protokoller. Men sådan er der jo så mange mennesker som
ikke fatter særligt meget som blot vil have deres Windows, som bare skal
virke, uden at blive inficeret med viruser og spyware, samtidig med at
de insisteret på at køre Internet Explorer og Outlook Express uden
nyeste sikkerhedsopdateringer. Og når det kommer til IP telefoni, så er
Skype jo det mest kendte, og dermed i deres øjne det bedste, og så må
alle vi andre jo bare ta' og bruge det. (Lidt ala de millioner af
Windows zombie brugere der bare springer på MSN og tror at det er den
eneste IM service der findes, og nærmest bliver fornærmede når man
nægter at oprette en konto derpå).

(Beklager denne rant, jeg måtte bare lige lukke lidt damp ud)

Når bare det er essensen af sandheden der emmer ;)


--
Med venlig hilsen
/Zmit/
RLU # 314205


Follow ups

References