← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

IO Nice

 

Hejsa

Jeg har brug for et lille program i stil med nice, der kan begrænse den
systembelastning et program man starter op har. Nice klarer opgaven godt når
den begrænsende faktor er CPU'en, men nu oplever jeg normalt at den
begræsende faktor er disk-IO, og der hjælper nice ikke - er der nogen der
kender noget der kan klare det.

Mit problem ligger i at jeg har nogle meget IO tunge opgaver der skal
gennemføres på nogle servere der kører i drift (det kunne f.eks. være en
du(1) i et filsystem nogle 100k kataloger), og det er dumt hvis det kommer
til at påvirke maskinen mærkbart imens - det betyder ikke ret meget hvor
hurtigt de opgaver til vil køre gennemføres.

Jeg har selv tænkt på at lave noget i stil med at styre programmet så det
kun kører en begræset del af tiden - hvilket jeg vil kunne styre vha.
SIGSTOP og SIGCONT, men da jeg tvivler på at jeg er den første med det
problem, så der være nogen der har lavet noget tilsvarende, eller noget
smartere før mig.


MVH David


Follow ups