← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Nedgradering af XFree i Debian

 

Jesper Honig Spring <jhspring@xxxxxxxxxxx> skrev:

> Jeg har opgraderet min XFree fra version 4.2.1 til 4.3 under Woody. Jeg
> har dog haft ufattelig mange problemer med XFree 4.3 og KDE 3.2.0 (som
> kørte problemfrit under 4.2.1 med nøjagtig sammen konfiguration);
> Således kan jeg pludselig ikke mere se felterne i KDM, hvor jeg skal
> skrive userid/password (selve den grå boks med indtastningsfelterne ser
> ud til at være strukket horisontalt til uendelighed), ligesom jeg
> pludselig har problemer med fonte
> - eksempelvis har jeg ingen font i Konsole længere - det ser ud til at mine
> "fixed fonts" pludselig er væk ... anyway, derfor ønsker jeg at komme af
> med denne her version 4.3. Spørgsmålet er, om nogen kan hjælpe mig med at
> fortælle hvordan man nedgraderer uden også at skulle fjerne KDE ...

Aptitude klarer nedgradering rimelig nemt. Du kan bruge aptitudes
afgrænsningsmønster til at vise alle pakker med version 4.2.1 og så vælge
alle X-pakkerne iblandt disse: I aptitudes hovedskærm taster du "l" (for
limit) og herefter "~V4.2.1" ved prompten. Dette giver et skærmbillede
der indeholder alle pakker i version 4.2.1, men de er skjult under
menupunktet "Installerede pakker" (hvis du bruger dansk oversættelse), og
du skal taste enter her for at få vist pakkerne. Herefter er det blot at
vælge alle de X-pakker du ønsker at nedgradere ved at taste "+" på hver
enkelt og herefter "g" for at udføre handlingerne. Dette vil nedgradere
alle pakkerne fra version 4.3.0 til 4.2.1. Det forudsætter selvfølgelig
at de gamle versioner er i din dpkg-database over tilgængelige filer.
Hvis du kører aptitude som alm. bruger kan du simulere handlingerne, uden
at de udføres.

Det er dog nok bedre at finde ud af hvad der er galt med 4.3.0 ...


Morten


References