← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

TCP forbindelser hænger temporært

 

Hej SSLUG'ere

Jeg har en server (woody) ude i byen, som bla. hoster min web (apache) og email (courier - imap); sidstnævnte bruger jeg, når jeg tilgår min email vha. imap over ssl (openssl). Derudover har jeg en ssh server kørende, som jeg bruger til at administrere maskinen.

Mit problem er, at de TCP forbindelser (imap-ssl og ssh), som jeg åbner til serveren nogen gange begynder at hænge. De dør ikke, men hænger i flere minutter og bliver pludselig aktive igen. Nogen gange hænger de dog så længe at jeg ikke ser anden udvej end at dræbe dem. Dette gælder både for imap-ssl og ssh. Jeg har endvidere prøvet at bruge imap uden ssl og her sker det også.

Når jeg starter mit emailprogram op hver morgen, og logger ind via ssh på serveren ser alt ud til at virke problemfrit; der er hurtig responstid etc. Pludselig begynder forbindelserne så at hænge. Hvad der også synes at ske er, at så snart een af forbindelserne hænger, så hænger flere af dem; eksempelvis, hvis min ssh forbindelse hænger, så hænger imap-ssl også. Hvis jeg så dræber min ssh forbindelse, så hænger min imap-ssl ikke længere ...

Er der nogen, som har oplevet noget tilsvarende og har en ide om hvad i al verden, der kan være årsag til disse problemer.

Mange hilsner,

Jesper