← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Kopiering af bootbart medie

 

Kære SSLUG.

Vi vil gerne have smidt alle vores gamle og nostalgiske DOS spil
på en cdrom. Dette har måske ikke så meget med Linux at gøre,
men vi vil også gerne have dos installationsdisketterne ind på
cdrommen (altsammen så kan vi smide alle vores gamle støvede disketter væk).

Der er imidlertid opstået et problem.
Når jeg skriver:
dd if=/dev/fd0 of=/tmp/dos-disk1.raw
kommer der et floppy image, der sagtens kan mountes (loop),
og når jeg gør det omvendt:
dd if=/tmp/dos-disk1.raw of=/dev/fd0
så kan floppyen også sagtens læse.
Den vil bare ikke boote.

Jeg tror ikke det er fordi den er kopisikret, for når jeg prøver
at kopiere bootbare cdrommer med dd, så kommer der også fejl (cdrommer
som knoppix live cd, og slackware installations cd, begge hentet fra nettet
og brændt).
k3b kan imidlertid godt kopiere bootbare cdrommer (og få md5summen til at

passe), men jeg kan altså ikke få kopieret bootbare floppydisketter.

Er der nogle der kender til problemet, og evt. har en løsning?

Jeg ved godt at DOS ikke ligefrem er det smarteste styresystem at køre med
i dag, men vi vil gerne have kopieret det alligevel, af nostalgiske grunde.

Med venlig hilsen
Anders Søndergaard



Follow ups