← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: OS dokumentformater

 

Jon Bendtsen wrote:

Holdningen må være at siden OpenOffices format er frit tilgængeligt, og
som alle frit kan implementere en læser og skriver i, så må det være det
som skal bruges således at alle kan læse og skrive dokumenter, også i
fremtiden. Microsoft Office's .doc format er godt nok ret udbredt lige for tiden, men alle, selv Microsoft halter i deres fortolkning af formatet i deres
forskellige udgaver af programmer der fortolker det.
Der er givet vis også patenter der beskytter microsofts eget word format.

Det er muligt at microsoft ligner en defakto standard nu, men for kun 15?
år siden var defakto standard vist word perfekt? og før det var det et andet.

Enig... Blot fordi mange tilfældigvis kan læse det samme format, gør det ikke til en standard. En standard, i mine øjne, burde være noget en uafhængig gruppe har fastlagt, som fx RFC til FTP, mv., i stedet for at det er hver enkelt firma der udvikler sit eget format. Uden at sige for meget mener jeg at PDF er lidt sådan en standard, men det er stadig ét firmas produkt, og hvornår de "finder" ud af at de også vil have patent så går det også galt for det format..

Om fremtidens standard lige skal være OpenOffice's format ved jeg ikke
men det skal være frit tilgængeligt, uden patenter, og helt sikkert uden
tvetydigheder.

For min skyld behøver man ikke bruge OpenOffice's format som standard, blot et format som er fuldstændigt åbent, som alle og enhver frit kan bruge og implementere diverse læsere og skrivere til.

Som det er nu så kan alle og enhver sende og modtage emails fra
hinanden. Men det samme gælder bestemt ikke for Instant Messaging.
Der findes et væl af muligheder, yahoo, MSN, jabber, og nogle kører
endda 2 systemer, icq og aol. Det må kunne gøres bedre.


Jeg må holde med Jon i at det må kunne gøres bedre end at hver eneste firma udvikler deres eget format. Det store problem er netop at der er så mange forskellige formater på markedet, at det nærmest gør det umuligt at dele nogen som helst information med andre hvis man bruger to forskellige formater. Ikke engang HTML kan man regne med bliver vist ens uanset hvilken browser man bruger, og det skulle man ellers mene var en defacto standard.

På det punkt er email faktisk heldig med at det er én protokol, i stedet for en 8-10 stykker som der findes på IM feltet. Personligt har jeg selv to forskellige IM kontoer, blot for at kunne have alle mine venner og bekendte på listen. Ret træls, men det gør det dog noget nemmere nu der er kommet hybrid klienter der kan tage dem alle sammen, eller i det mindste dem jeg bruger.


"Agree on standards, compete on implementation"

Claus


Follow ups

References