← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Hvor godt virker SuSE Open Exchange i praksis med Win-klienter?

 

Janus Sandsgaard wrote:
Exchange-serveren på arbejdet skal snart på pension og en afløser skal findes (og det er egentlig ikke mit bord). Der har bl.a. været lidt kig på SuSEs OpenExchange. Men det store spørgsmål er, hvor godt den i praksis virker når det kommer til kalender-deling med Outlook på Win2000-klienterne.

Er her nogen der har erfaringer med produktet eller er stødt på nogle ordentlige test af et sådant setup? Det eneste jeg har kunne støve op er nogle overfladiske omtaler, der mest konstarerre hvad der er intentionen med produktet.

Vi bruger SuSE OpenExchange som mailserver og (i mindre omfang) som kalender-server op imod klienter med windows2000pro, Outlook98 og OutlookXP.

Kalenderen er ikke blevet rigtig populær hos brugerne, så den er nok ikke god nok. Jeg tror ikke den fungerer så godt som på en Exchange-server, men sådan en har jeg aldrig arbejdet med, så jeg kan ikke sammenligne.

Kalender-aftalerne synkroniseres mellem Outlook og SLOX med oSlox hvert 13. minut. Det betyder at standardlicensen på 10 samtidige brugere vil kunne række til mange Outlook-brugere. Jeg har ikke brugt iSlox, men den synkroniserer hele tiden, og kræver formodentlig SLOX-licenser til alle kalenderbrugere (de koster heller ikke særlig meget). Med iSlox kan Outlook kun starte, hvis der er netværks-forbindelse til SLOX-serveren.

Hver bruger skal lave sine aftaler i en "delt" kalender-folder, som ligger i en træstruktur både på serveren og i Outlook. Det er et problem for omstillingen at få overblik over, hvilke medarbejdere der er på plads, og hvem der er ude af huset - hvordan går den det i Exchange?.

Den eneste regulære fejl, jeg kan pege på, er at jeg ikke kan få SLOX til at lade være med, at sende emails, når en aftale starter, og en gang imellem sendes de til en forkert bruger.


--
mvh
Morten Christensen


Follow ups

References