← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Uret går forkert

 

> Martin Møller Pedersen wrote:
>
>>Jeg kan nu heller ikke bruge de to servere, som du bruger og ntpdate
>>-q skriver at
>>de er stratum 0. Men time.nist.gov virker fint for me.
>>
>>
> AHA ! Nu begynder det at dæmre...
>
> Først teorien: Man kan ikke kontakte (over nettet) en "Stratum 0 server"
> - Stratum 0 er reference-uret (f.eks en GPS-modtager) - se f.eks
> http://www.endruntechnologies.com/stratum1.htm
> Når ntpdate -q  <ntpservernavn> siger stratum 0, offset 0.0000, delay
> 0.0000 - er det vist lidt en fejl - den fortæller jo netop "no server
> suitable for synchronization found". Den *burde* (IMHO) skrive stratum
> unknown (eller evt. stratum 16 - fritløbende/usynkroniseret clock)...
> Delay og offset på 0 giver heller ikke mening, det er (misvisende)
> default-vædier.
> Bemærk iøvrigt at ntpdate oplyser delay og offset i sekunder, ntpq -p
> viser det i millisekunder.
>
> Jeg får nøjagtig samme resultater med ntpdate her - time.nist.gov
> virker, og gps.dix.dk siger stratum 0 osv. - men jeg er *allerede*
> synkroniseret til gps.dix.dk !
> En pudsig ting er at jeg har to servere på samme net, begge med
> gps.dix.dk i ntp.conf, og kun *een* af dem vil synke ad gangen (de har
> faktisk lige skiftet 2 gange her i eftermiddag). Jeg kører NAT med en
> Linksys router - og jeg konkluderer at der kun kan etableres *een* ntp
> forbindelse til samme server gennem (min) NAT.
> Det forklarer så også at ntpdate ikke kan få forbindelse til en server,
> jeg allerede bruger...

Sjovt du nævner NAT. Jeg har ntpd kørende på flere maskiner. Hvis din
teori holder stik er det kun en af dem der får lov til at synkronisere!
Jeg må prøve at stoppe ntpd på dem alle.

> Mon dette (til dels) er Kristian's problem ? Det kan være at ntpd skal
> standses før ntpdate prøves. Ellers er mit bedste bud stadig Firewall
> blokering - eller access restrictions i ntp.conf.

Du har ret i at jeg er nødt til at standse ntpd før jeg kan køre ntpdate,
men det gælder kun for samme maskine. Jeg kan godt køre ntpd på en maskine
og ntpdate på en anden. Derfor er jeg ikke helt sikker på at der kun
etableres een ntp forbindelse.

Det sjove er at jeg godt kan sætte uret med ntpdate, men at jeg ikke kan
få ntpd til at køre. Jeg går ud fra at de bruger samme konfiguration.

/kallenberg



References