sslug-teknik team mailing list archive
-
sslug-teknik team
-
Mailing list archive
-
Message #79813
Arkivering af lyd-cd
Jeg vil gerne lave et arkiv over mine cd'ere - ikke mindst i disse
kopi-obstruerende tider, hvor man ikke ved, om ens næste drev
overhovedet kan læse skiven.
Det følgende er umiddelbart mine krav til den løsning, jeg søger
efter:
- Man skal kunne gendanne en cd, så man har en bitvis perfekt kopi
hvis originalen skulle gå i stykker. Processen skal være mulig, men
behøver ikke at være simpel eller hurtig.
- Musikken skal komprimeres.
- Nem adgang til de enkelte numre. Man skal kunne afspille en liste
af blandet musik.
- Nok metainformation til, at man kan lave stærkt komprimerede filer
(efter dagens mode) med meningsfyldte navne.
Umiddelbart er min plan at bruge Cdrdao til at lave en perfekt
kopi. Denne skal så deles op i et passende antal .wav filer, der siden
konverteres og meta-tagges med FLAC.
Hvis jeg får brug for at lave en fysisk kopi kan FLAC filerne omdannes
til .wav, som Cdrdao kan skrive fra.
Har nogen erfaring med sådan et projekt? Vil min metode opfylde mine
krav? Har jeg overset nogle krav? Er der en bedre metode? Hvilke
værktøjer får jeg brug for? Kommer jeg til at mangle nogle værktøjer?
Venlig hilsen,
Anders.
Follow ups