← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

CVS og NFS

 

Hej

Jeg er ved at lave lidt ændringer på et mindre netværk. I dag er der en 
række servere, hvor brugerne er oprettet på hver maskine. På en af serverne 
ligger der et CVS repository, som tilgås fra de andre maskiner via pserver. 
Dette fungerer helt fint.

Det jeg er ved at ændre er, at jeg har lagt brugerne i en LDAP database og 
authenticater via den (vha PAM), for at lette administrationen. Desuden har 
jeg eksporteret deres home directory på en af serverne via NFS, så de har 
adgang til deres filer, uanset hvilken maskine de logger ind på. Så langt 
så godt. Problemet er, at der stadigvæk skal være adgang til CVS 
repositoriet fra alle maskinerne. CVS (1.11.17) vil ikke kendes ved PAM og 
insisterer på at authenticate via /etc/passwd og shadow. Det er ikke helt 
så godt, da jeg jo er ved at fjerne brugerne derfra og lægge dem i LDAP 
databasen. Så vidt jeg kan se, er der tre muligheder:

1. skifte pserver ud med SSH. Dette indebærer at brugerne enten skal taste 
password hver gang de bruger CVS (ikke populært) eller at de skal bruge et 
certifikat til ssh.

2. Opgradering af CVS til 1.12.etellerandet, som understøtter PAM. 

3. Eksportere /var/cvs fra serveren over NFS, mounte den på alle maskinerne 
og lade CVS bruge det direkte fra alle serverne.

Hvilken løsning er den bedste? Er der noget jeg har overset? Hvilke 
problemer giver løsning 3? Er NFS for ustabilt til at det er sikkert?

Mvh
Jesper



Follow ups