← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: pc server 330

 

On Wednesday 01 June 2005 10:04, you wrote:
> On Tue, 2005-05-31 at 08:42, Jens Grevang wrote:
> > Mogens Kjaer skrev:
> > > Jens Grevang wrote:
> > > ....
> > >
> > >> Scsi-diskene spinner godt nok op. Computeren får al den tid den skal
> > >> bruge til sin langsommelige opstart, desuden lyser lamperne ved
> > >> diskene grønt.
> > >
> > > Du må nok forklare lidt mere, hvad du har gjort, så vi slipper
> > > for at skulle gætte.
> > >
> > > Hvilken distribution har du installeret?
> > >
> > > Hvor langt når den under boot? Læser den grub/lilo ind?
> > > Læser den kernen ind?
> > >
> > > Er det bios'en eller loaderen eller kernen, som kommer med
> > > "device not ready"?
> > >
> > > Har du en rescue disk du kan boote fra, og kan den
> > > mounte partitionerne?
> > >
> > >> Hvad skal jeg specielt være opmærksom på mht. bios?
> > >
> > > Hvis du mener, at diskene spinner op, har det nok ikke noget
> > > med biosen at gøre.
> > >
> > >> Hvad mener du med lus??
> > >
> > > Nogle scsi drev spinner op når de får strøm, andre først
> > > når de får en kommando fra scsi controlleren om, at de
> > > skal gøre det. Dette styres typisk med en lus/switch
> > > på drevet.
> > >
> > > Mogens
> >
> > Tak fordi du gider hjælpe.
> >
> > Jeg kender ikke spor til pc'ere med scsi hardware, så jeg er helt lost.
> >
> > Jeg prøver at installere FC 2 og resultatet er hver gang det samme.
> >
> > Genstarter jeg maskinen er FC 2 der med grub, kerne osv.
> >
> > Slukker jeg maskinen er hele installationen forsvundet, den når ikke
> > engang til at indlæse grub, og jeg får som sagt den meddelelse af bios at
> > de 6 diske i bayet (eller hvad det nu hedder) ikke er parate (systemet
> > søger længe på hver af diskene, hvorefter det skriver "device not ready"
> > ud for hver af diskene.)
> >
> > Hvis jeg blot genstarter, tager denne søgning kun ganske kort tid og
> > resultatet er som sagt fundne diske.
>
> Et vildt skud:
> I "gamle dage" er dette fænomen set på andre fabrikater.
> Dette skyldes simpelthen at controlleren ikke ventede længe nok på at
> diskene meldte 'klar'.
> Dette løstes så ved at opjustere en timer i set-up'en.
> SVJH skulle man op på ca 25sek for en 5.25" 1,3GB Maxtor...
>
> Prøv at søge i set-up.
>
>
> /Kenn

Compaq ML-330 findes i to udgaver. Den ene har en Smart-SCSI controller, der 
ikke er supporteret af Linux. Det er måske det, der er problemet? I så fald 
kan jeg ikke anbefale at forsøge at kæmpe med den, selv om det iørvrigt er en 
lækker maskine.

MVH

Jón Svejgaaard



Follow ups

References