← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Diskstrategi

 

Den Tue, 18 Oct 2005 20:25:14 +0200. skrev Mogens Valentin:

> Keld Jørn Simonsen wrote:

> Hmmm, din ide med pseudo-raid (min måde at se det) for at forøge 
> block-read size på een hurtig disk skal måske prøves.

Pseudo-raid hjælper ikke med sekventiel læsning, som jeg forstod var din
primære brug. Det er iøvrigt nok det almindeligste at der er masser af
sekventiel læsning på en enkeltbrugermaskine. Det er også langt det
hurtigste, det er 2 til 4 gange så hurtigt at læse sekventielt som at
læse tilfældigt.

> Måske enten en Hitachi eller Seagate 7200.9 med en SATA-2 ctrl.
> Ikke at SATA-2 vil gove mærkbart bedre performance, men for at få 
> ordentlig fungerende NCQ.
> Jeg er ikke særlig overbevist om hvor godt NCQ fungerer på SATA 150.
> Hvis nogen har erfaringer her, så belær mig endelig. Lutter øre...

Jeg tror ikke at HCQ hjælper ret meget ved sekventiel læsning.
De forskellige filsystemer (ext3, reiser, xfs) er ganske gode til at
lægge filer ud rimeligt optimalt til sekventiel læsning.

> Derudover vil jeg nok have en ATA disk til intern incr.backup, som jeg
> spinder op og ned med hdparm. Plus en extern firewire til totalerne.
> Mind you, det er en server til internt brug. Støj betyder en del, og to
> diske der kører hele tiden, støjer og varmer altså mere end een. En
> helt moderne SATA-2 med NCQ og det her pseudo-raid lyder i mine ører
> til at burde kunne give ganske rimelig performance.

2 diske giver dobelt så meget ydelse som 1, og endog noget ekstra
sikkerhed. Og jeg tror altså ikke de larmer særligt meget, mine diske er
nærmest uhørlige, og iøjeblikket larmer mit køleskab en del mere end
diskene, selv om der kun er 40 cm til diskene, og 4 m til køleskabet.
men du kan jo prøve det af. Det er heller ikke min erfaring at diske
varmer særligt meget, måske 2-3 W. 

Men når du har udstyret i hus kan du jo eksperimentere lidt med de
forskellige muligheder. Jeg kunne især godt tænke mig at høre hvordan
raid10 performer, hvis du prøver det af.

Hilsen
keld 


References