Hej,
På min arbejdsplads har jeg en PC med Windows XP, og har fået lov til at
installere Linux på en ekstra harddisk - wee..., men GRUB driller.
I den oprindelige konfiguration er windows installeret på en S-ATA disk,
og der sidder en CD-Rom læser på den primære IDE-bus som master.
Jeg kan se på den eksisterende S-ATA harddisk, at windows ligger på
/dev/sda2. Det er altså det, der svarer til C:\, når jeg er i windows.
Desuden er der også noget på /dev/sda1, men jeg ved ikke hvad det er, og
det er ikke synligt i windows.
Altså:
sda1 "noget ukendt"
sda2 "C:\"
hda CD-Rom læser
Nu kommer så min ekstra IDE-harddisk med Gentoo, som jeg vil sætte på
som primær-slave på IDE-bussen, og konfigurationen er følgende:
hdb1 /boot (ext2)
hdb2 swap
hdb3 / (reiserfs)
hdb4 Her har jeg lavet en DOS-partition
Jeg har prøvet mange ting med GRUB, men det nærmeste jeg er kommet, er
at få den til at skrive GRUB på skærmen efter boot. Der kommer ingen
menu, og jeg kan selvfølgelig ikke starte hverken windows eller Linux.
Jeg er klar over, at hdb1 skal være mountet, når jeg vil installere
loaderen, men synes ikke jeg kan få noget til at virke. Har
eksperimenteret lidt med map, men ikke så heldigt. Jeg forsøger at
installere loaderen i MBR på sda, da jeg har SATA som første boot device
i BIOS.
Er der nogle forslag til min grub.conf?