← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Fontproblem i Grace - ulæselige menuer (Debian, Xvnc)

 

Jeg har netop installeret Grace (5.1.18) under Debian
stable, der kører under Colinux med vnc som X server. Jeg
kan imidlertid ikke læse xmgrace's menuer, knapper og
lignende, da der i stedet for teksten blot står nogle
firkanter (og af og til et promilletegn).

Alle fonte i Grace's FontDataBase ser ud til at være på
plads (der findes *.pfb- og *.afm-filer svarende til dem, og
der er korrekte symlinks til disse i
/usr/share/grace/fonts/type1). Nogen bud på, hvordan jeg
kommer nærmere en løsning af problemet?

Med venlig hilsen

Henrik Mortensen