← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Load average

 

Martin Seebach <martin@xxxxxxxxxx> writes:

> tor, 26 01 2006 kl. 13:22 +0100, skrev Peter Makholm:
>> > Jeg tror mit spørgsmål har været oppe og vende før, men har ikke fået
>> > et endegyldigt svar.
>> 
>> Det er fordi et endegyldigt svar giver mindre mening end spørgsmålet.
>
> Så lad os da prøve at stille det rigtige spørgsmål i stedet. Load
> avarage er ikke black magic, men det lyder da godt nok lidt sådan på
> dig ...

"[D]et gennemsnitlige antal processer som kernen kan sætte i gang med at
lave noget." -- Ok, ikke den mest klare formulering, men næppe black
magic. 

Analogien med længden af køen i supermarkedet er måske bedre. Bortset
fra at hver resurse her har sin egen kø. Posthuset, banken, apoteket
eller et hvert andet sted hvor man trækker et nummer ville være en
bedre analogi.

Det bliver først rigtig sort hvis vi kommer ind på hvad der ligger i
ordet 'gennemsnit'. Det er vist noget med eksponentiel afkøling. 

Men som sagt, load er et udtryk for hvor mange processer der står i kø
for at lave noget. Det er lidt lige meget at stå i en 15 mand lang kø,
hvis alle ekspeditioner kun tager et par sekunder (simpel
billetkontrol), men det er dræbende kedsomligt at stå i en 3 mand lang
kø hvis hver ekspedition tager 10 minutter (skadestuen).

For at sige noget interresant skal vi vide hvor lang tid de står i
denne kø. 2-3 processer der alle er parart til at bruge 100% af cpu'en
kan gøre en maskine meget sløv ved load tre, men 30 processer der bare
lige skal håndtere en kort IO-hændelse kan give en maskine der virker
hurtig på trods af et load på 10.

Uden at vide noget om hvad maskinen laver og hvordan maskinen opfører
sig under load vil jeg finde det mere interessant at se på idle-tid
for om CPU er en flaskehals og på IO-wait for at se om ens IO-system
er en flaskehals.

-- 
 Peter Makholm     |  Ladies and gentlemen, take my advice, pull down your
 peter@xxxxxxxxxxx |                            pants and slide on the ice
 http://hacking.dk |                                    -- Sidney Freedman


Follow ups

References