← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Hvordan ødelægger man en RAM klods?

 

Tirsdag den 18. april 2006 21:53 skrev donald_j_axel:
>    Er der nogen som har oplevet at RAM PC3200 og/eller PC2700 er
> blevet ødelagt ved at man flytter fra et board til et andet?
>
>    Kan et defekt motherboard ødelægge en RAM-"klods"?
>
>
>    Venlig hilsen/Donald

Hvis du flytter en RAM-klods, skal der træffes foranstaltninger til at 
forhindre ESD (ElectroStatic Discharge).

Begge computere, eller computer/emballage skal befinde sig på et jordet 
ledende underlag, og der skal være elektrisk forbindelse fra dig til 
underlaget.

Ofte går det godt uden - eller en evt. skade kommer sådan et sted at det 
sjældent eller slet ikke bemærkes - men er uheldet ude er din RAM-klods 
ødelagt efter en ganske let berøring.

Jo højere integrationen er (antal transistorer pr. kvadratmm), jo større er 
chancen for ESD-skader. Så en PC3200 må umiddelbart anses som mere 'følsom' 
end f.eks. en PC100.

Det er mere usædvaneligt at en klods brænder af i motherboardet, men det kan 
ikke udelukkes. I det tilfælde er det ofte en ESD-skade, der har ligget 
latent i et stykke tid.

Ha' det sjovt -
Kim 'Pirat'
ALSLUG


References