← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Ny KMail væsentligt langsommere end gammel installation

 

Hej

Jeg har et ret underligt problem efter at have overført mine mail
foldere fra en tidligere installation.

På min gamle maskine, en Athlon 2500+@1800MHz med Mandrake 2005, KDE
3.3.2 og KMail 1.7.2 tager det ca. 2-3 sekunder at åbne min
SSLUG-Teknik folder med 41000 mails.

På den nye maskine, en AMD64 (AM2) Dualcore 4600+@2400MHz med Kubuntu
6.06 64-bit, KDE 3.5.2 og KMail 1.9.1 tager den samme folder ca. 20
sekunder at åbne.

Matematikken passer ikke helt her, på en maskine der er ca. 2,5 gange
hurtigere tager det 15-20 gange så lang tid at åbne de samme data.
(de 2,5 gange kommer har jeg fra transcode hvor forholdet i MPEG2
encoding er 9 fps på den gamle maskine mod nu 25 fps, med høje
kvalitets settings, default settings giver 20 fps mod 50 på den nye)

Er der  noget helt råddent i min opsætning jeg skal kigge efter, eller
bør jeg bare skrotte KMail til fordel for Thunderbird ?

Mvh
Asbjørn Grandt



Follow ups