← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Billig fed klaptop ?

 


Den 18-11-2006 17:48, skrev Lasse T. Jensen:
> Jeg står og skal købe ny klaptop
> er der nogen der lige har købt eller kan anbefale en?

Det kommer an på hvad du skal bruge den til. Den du har kig på der vejer 2,8 kg, og det er ikke noget værd hvis du satser på rent faktisk at benytte dig af at flytte rundt på den.

Min erfaring er at folk der ikke har haft bærbar før siger "ej, det gør ikke noget at den vejer lidt" og så fravælger at tage den med, og derfor i praksis har en stationær maskine der bare er dobbelt så dyr som en maskine der ikke lader som om den er bærbar.

Dette gælder særligt for studerende, der ikke bare tager den med frem og tilbage fra arbejde, men skal flytte den mange mange i løbet af dagen, og ikke kan efterlade den nogen steder. Time, gruppearbejde, time, frokost, time, gruppearbejde, time, cafe, hjem. Det bliver rigtig, rigtig surt at slæbe rundt på unødige kilo.

IBM X40 serien eller HPs NC4010 er meget lette kvalitetsmaskiner, dog lidt dyrere en den Acer der - men sådan nogle ting kan altså købes for billigt. Jeg har iøvrigt kørt Ubuntu med success på begge maskiner.

Personligt har jeg en IBM T43 på 2,2 kg - den er til at holde ud, men jeg blev træt af 12" skærme. Laver man mest tekstbehandling, mail og surf er det fint, men Eclipse er ikke meget værd på 12".

// Martin



Follow ups

References