← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Forskel eller lighe d på RAID 0+1 og RAID 10 ?

 

Keld Jørn Simonsen wrote:
> Den Sat, 30 Dec 2006 08:35:11 +0100. skrev Jeppe Koefoed:
> 
>>> Ganske enkelt: Hvad er forskellen på RAID 0+1 og RAID 10 ?
>>> - Har det nogen betydning?
>> Det bestemmer i hvilken rækkefølge dine raids kommer:
>> Med 0+1 kører mirror på de fysiske diske "0" og oven på dette logiske drev 
>> kører striping 1"
>> Med 10 kører du striping på diskene "1" og oven på dette logiske drev kører 
>> man mirroring "0"
>>
>> Med 2 diske bør du køre raid 0+1 (eller blot 0). Med 4 diske bør du køre 
>> raid 10 da du både får hastighed og datasikkerhed. Og raid 10 er langt 
>> hurtigere end raid5, men har ikke så god en diskudnyttelse.
> 
> Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med raid 0+1 og raid 10.
> 
RAID 1 er spejling (mirroring), hvilket giver redundans
RAID 0 er striping, hvilket giver mulighed for logiske
diske, som er større end en fysisk disk, potentielt
et større antal IO/sekund og potentielt en større IO-båndbredde.
(de sidste to egenskaber er dog ganske afhængige af kontroller
og anvendelse)

RAID 0+1 refererer til at man kombinerer RAID 0 og RAID 1
således, at man først striper (så man får den store logiske
disk) og derefter spejler sådanne to sæt af stripede diske.

RAID 10 - også kaldet RAID 1+0 - spejler først diskene hver
for sig, hvorefter en stor logisk disk dannes som en striping
ud over flere sæt af disse spejlede "enkelt"-diske.

Denne terminologi har været anvendt en del år i serververdenen.

> men jeg tror du mener at:
> 
> raid 0+1: du laver først et raid 0, fx to diske, og dernæst et raid 1 af
> dette, ialt 4 diske.
> 
> raid10: du kører raid10 som defineret af mkadm. Her kører du både
> striping og spejlning, på kun 2 diske.
> 
> Så forskellen er at du kan nøjes med kun 2 diske i raid10, mens raid 0+1
> kræver 4 diske.
> 

Nu kan man godt nok lave både striping og spejling over
et antal diskpartitioner på samme fysiske disk,
men det kommer der ikke redundans eller hastighed ud af
(og uden redundans heller intet "R" i RAID).

Så det er muligt at mdadm kan kalde en konfiguration med
kun to diske for RAID 1+0 - men det giver kun mening, hvis der
fuldstændig ligesom RAID 0+1 er tale om mindst 4 diske.
Der er jo selvfølgelig også den mulighed at mdadm kalder
"RAID A" (jævnfør dit link) for RAID 10.

> Og de fire diske med raid 0+1 skulle teoretisk være en smule hurtigere en
> end raid10 med 2 diske. raid10 med 4 diske burde være ca dobbelt så
> hurtigt som raid 0+1 med 4 diske. Jeg har dog ikke målinger, så hvis du
> roder lidt med det er jeg interesseret i at høre dine resultater. 
> 
> mere om raid10: http://std.dkuug.dk/keld/stripemirror.html
> 
> 

/Martin


Follow ups

References