← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

NAS der bruger Linux

 

Nu da der er så megen snak på teknik-listen for tiden om RAID, så kunne
følgende link måske være interessant:
http://www.smallnetbuilder.com/component/option,com_wrapper/Itemid,153//

Det er en liste over forskellige low-cost NAS (Network Attached Servers).
Langt de fleste er baseret på Linux - og der er communities til flere af
dem, der laver modificeret firmware.

Jeg nævner det her fordi, der kunne være andre, der kunne tænke sig en
billig server uden de store CPU kræfter, men med masser af diskplads til
rådighed. Den skal være tændt 24/7 og derfor ikke bruge alt for meget
strøm.

Der er faktisk mange muligheder for at opfylde dette. Klassikeren er Linksys
NSLU2, som har en del år på bagen.
En NSLU2 NAS-server med 500GB kan laves for:
NSLU2 600 kr + 500GB USB2 disk 1500 kr = 2100 kr.

Alternativt kunne man købe en
Buffalo Linkstation PRO med 500 GB til 2500 kr
Den kan uden problemer mætte et 100 Mbit netværk og skal have et Gigabit
netværk for at yde sit maksimale. 
Ulempen er, at den ikke er hacket fuldt ud i alle hjørner endnu, som
NSLU2'en, men aktivitetsniveauet er højt på web-forumet.

Hvis man er til RAID, så er det på web-siden linket øverst også mange lidt
større maskiner, som kan håndtere flere diske. Så vidt jeg kan læse mig
til, så benytter adskillelige af dem sig af Linux software raid.

Mvh
-- 
 /\ ,_  _|,_ _  _  _,  |¨) _  _ |_    /\  _  _ ,_
/¨¨\| )(_|| (-'.-|`-,  |¨).-|(_ | )  /¨¨\.-|(-'| )
¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨
grep -r 'Andreas Bach Aaen' /usr/src/linux


Follow ups