← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Re: Mus

 

Søndag den 20. maj 2007 15:01 skrev Preben Bohn:
> Kim B.Christensen wrote:
> > En USB-mus er hotplugable, men en PS/2 port risikerer at brænde af hvis
> > man gør det nummer...
>
> Hvordan kan den brænde af pga. det? Jeg har prøvet at brænde et
.........

Flere måder.

1) Potentialeforskel. Overstiger spænding/strøm det som portkredsene kan holde 
til... Bang!
2) Power-on current. Her bliver der trukket for stor startstrøm til enheden 
gennem interfacet - eller der bliver trukket gennem de forkerte ben.
3) ESD. Her springer der en gnist, på grund af statisk ladning. Denne kan for 
eksempel opstå hvis man slæver futterne hen af et nylontæppe, kæler for 
katten eller har en luftstrøm (f.eks. fra PC'ens blæser) hen over et 
kredsløb.

En USB-port er nogenlunde sikret mod ulykker, men en PS/2 har desværre meget 
direkte fat i hardwaren. Der sidder kun nogen meget, meget små 
Schottky-dioder mellem jer og en hedengangen PS/2 port...

Jeg er elektroniknørd, og har gennem årene haft en del lærlinge. De får på 
allerførste dag på jobbet at vide, at de to ting som plejer at lave flest 
ulykker er at sætte stik i eller hale dem ud med spænding på apparatet, og at 
begynde at reparere et eller andet, før et apparat er prøvet komplet af.

Det råd kunne en hel del computerfolk osse lære lidt af. Ved at give det 
videre, håber jeg at kunne redde jer fra nogle hardware-problemer.

Ha' det sjovt -
Kim 'Pirat'


Follow ups

References