← Back to team overview

sslug-teknik team mailing list archive

Problem med Webspeed/Netgear

 

Netværksproblem:
(Findes der en dedikeret sslug 'netværksgruppe'? Iflg. oversigten JA - men
når jeg forsøger at hente artikler fra sslug.netvaerk, får jeg beskeden:
"No such group"!?)

Mine tre computere (pc + bærbar pc + mac) er via en 'Netgear' router og et
(TDC-leveret) kabelmodem forbundet til internettet. Routeren har kørt
(næsten) fejlfrit i godt 1? år, kabelmodemmet blev udskiftet for ca. ? år
siden, da vi overgik til 'Cabletalk' IP-telefoni.

Men de seneste dage har der været sto..ore problemer med opkoblingen: Ca. en
gang pr. time - undertiden hyppigere - afbrydes internetadgangen, og først
efter indtil flere 'sluk - tænd-behandlinger' af router/modem kommer
forbindelsen igen, dog ofte(st) kun for en stakket frist! :(

TDC support fastholder, at miseren skyldes routeren - men jeg er i tvivl:
Undertiden har det *ingen* virkning at slukke/tænde den, andre gange virker
det tilsyneladende; en sjælden gang vender forbindelsen tilbage, uden at
jeg foretager mig noget. Lokalnettet fungerer hele tiden: Computerne kan
problemfrit udveksle data.

Jeg forventer ikke, at nogen her kan afhjælpe mit problem (har bestilt
'ekspert-support' hos TDC på tirsdag!) - men jeg er interesseret i at høre,
om andre har haft tilsvarende oplevelser?
-- 
med venlig hilsen
Hans


Follow ups